Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbner i Lemvig Kommune

15.09.2020 | Artikel

Det er en af Danmarks største ejendomsmæglerfirmaer, der nu slår dørene op til firmaets butik nummer 32 i Lemvig.

Samtidig med etableringen har Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen overtaget den erfarne Lemvig-mægler Jesper Andersens butik danbolig Lemvig.

“Vi har længe haft kig på markedet på den nordlige del af Vestjylland, især efter vi har haft en rigtig god start på vores afdeling i Holstebro. Vi kan se, at Lemvig er en meget aktiv by med et godt opland og god udvikling. Med det som baggrund har vi med købet af Jespers butik fået denne mulighed for at etablere os på markedet i Lemvig og omegn” fortæller Tom Madsen, der er partner i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S.

“Vi kendte Jesper i forvejen og ved, at han er en meget respekteret og vellidt person, både lokalt og i ejendomsmæglerbranchen. Vi er stolte over, at Jesper betror os opgaven med at drive hans livsværk videre, og vi vil glæde os til at blive en del af lokalsamfundet i Lemvig” slutter Tom Madsen.

Jesper Andersen supplerer “Jeg har efterhånden været mange år i ejendomsmæglerbranchen, og har haft mange gode oplevelser og er stolt over den butik og de resultater mine medarbejdere gennem årene har opbygget.

Det har været vigtigt for mig, at finde en køber som dels vil drive butikken i den samme ånd, og som vil fortsætte udviklingen af butikken og Lemvig.  Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er et stort firma, som har bevist, at de forstår at drive ejendomsmæglerbutikker, og endda skabe mest vækst af alle i branchen. Jeg er helt tryg ved at overlade mine medarbejdere og butik til et af landets største ejendomsmæglerfirmaer. Det er godt for mine medarbejdere, vores kunder, Lemvig egnen og mig selv.”

“Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er allerede stærkt repræsenteret både i regionen og i resten af Jylland. På den måde har firmaet i høj grad en unik tilgang til at kunne hjælpe både købere og sælgere med bolighandlerne. Desuden passer John Frandsens koncept, med at være tæt på kunden og fokus på salget af boligen, rigtig godt til Lemvig. Firmaet er samtidig en af Danmarks største formidlere af sommerhuse, og det passer jo også rigtig godt ind her i Lemvig og omegn” slutter Jesper Andersen.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen overtager butikken på Vestergade 31 den 01. januar 2021 og fortsætter dermed på den nuværende lokation midt i Lemvig.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbnede i 1995 i Randers, og er siden støt vokset til en af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerfirmaer med 32 afdelinger og over 100 ansatte.

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil et VÆRDITJEK her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close