1,25 hektar jord - 260 kvm. bolig - 93 kvm. væksted/garage - skøn 180 grader panoramaudsigt til Limfjorden - ses vi?
Vil du bo med en unik 180 graders udsigt over Limfjorden, marker og åben himmel? Med rådyr/dådyr i baghaven, et rigt fugleliv og masser af plads til familie, hobby og husdyr? Så er Vester Højvang måske dit nye hjem. Efter 23år på dette pragtfulde sted har familien valgt, at det er tid til at finde en mindre bolig. Derfor har du nu en sjælden chance for at købe en af Lemvigområdets helt særlige perler. Foruden den fantastiske udsigt består stedet også af en stor ejendom med en meget velholdt bygningsmasse. Boligarealet udgør hele 260 kvm. fordelt på 140 i stueplan og 120 på 1.sal. Hertil kommer garage/værksted på i alt 93kvm. tilbygget i 2005. I garagen er to el-porte, og værkstedet er fuldt isoleret og opvarmet, hvilket gør det anvendeligt til mange form ål - blandt andet beboelse. Med et grundareal på 1,2499 ha. er der også plads til et par får. Stueplan er indrettet med flot bryggers med italiensk klinkegulv m/varme. Gulvet går igen i det tilstødende og stilfulde badeværelse med elementer fra Kvik. Fra bryggerset kommer du også videre tildet store køkken/alrum med køkkenelementer af fyrretræ og et retro klinkegulv fra 1972. I stueetagen findes også en pæn tv/opholdsstue m/trægulv med udgang til lukket have, et værelse/kontor og ikke mindst en stor stue/aktivitetsrum på 47 m2 med trægulv og udgang til terrasse mod sydvest, hyggelig have og flot bålplads. 1.sal er indrettet med stort sydvestvendt værelse, legerum, meget pænt og lyst badeværelse med brus, tag-veluxvindue samt skabselementer fra Svane. På 1. sal er også to gæsteværelser og et soveværelse med mange skabe m/skydelåger. Værkstedet kan desuden benyttes til at drive en lille virksomhed. De indvendige døre hvide, veluxvinduer i tag er fra 2016, der er drænet om en del af bygningen, hulmursisoleret i 1979, septictank m/sivedræn/off.vand. Opvarmming med pillefyr fra 2006. Vinduer i stueetagen er løbende udskiftet i 2004/2006, og med primært med træ/alurammer undtagen 2 fag i værkstedet (plast ). Alt i alt et dejligt hus med en fantastisk beliggenhed. Her finder du ro, idyl og skøn natur - og en udsigt, der skal ses med egne øjne. Velkommen til Vester Højvang.
Læs mere
Køberkartotek
Få en mail når den ejendom du har søgt er ledig
Opret søgeagent
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.
Bestil VÆRDITJEK
Mæglersamarbejde i Spanien
Drømmer du om en bolig og en livsstil på den spanske solkyst?
Læs mere