Lys villa med nyere køkken og stort garageanlæg

Midt ude i det idylliske, naturskønne midtjyske landskab venter en dejlig toetagers ejendom med et stort tilhørende garageanlæg. Den fine, gamle ejendom blev opført tilbage i 1905 i disse landlige omgivelser, hvor den står ganske privat med god afstand til de nærmeste naboer. Her kan man for alvor nyde roen og den fine udsigt over de åbne marker og den stille landevej, der kører forbi.

Ejendommen har en klassisk og yderst familievenlig planløsning, der egner sig godt til kernefamilien med to børn. De 153 kvadratmeter giver jer rigtig god plads i dagligdagen med mulighed for at indrette børnenes afdeling oppe på 1. salen, mens familiens fællesarealer er samlet nedenunder sammen med forældresoveværelset. Denne konstellation gør det muligt at lade børnene lege uforstyrret ovenpå eller putte dem, hvorefter I kan trække jer tilbage i stueetagen med et glas rødvin og en god tv-serie.

Indretningen starter i stueplanet, hvor I ankommer til en rummelig entré, der ligeledes fungerer som bryggers og multirum i det daglige, da her er god plads til alt lige fra vaskesøjlen til motionscyklen eller bordfodboldbordet. Videre herfra fortsætter I ud i boligens store badeværelse, som er indrettet med samme lyse fliser som i entréen. Badeværelset er forsynet med et glasafskærmet brusemiljø, og så er her gulvvarme, hvilket fortsætter ude i køkkenet; et lækkert og lyst køkken fra KVIK, som er af nyere dato fra 2014. Køkkenet åbner sig mod det hyggelige alrum og stuen, der byder på hyggelige små kroge og en gennemgående lys stil, der er nem at indrette.

Derudover byder etagen på et stort soveværelse med støbt gulv. Det er dette værelse, som er oplagt til husstandens voksne, mens 1. salen er oplagt for børnene. Heroppe får I to gode værelser samt endnu en dejlig stue, der kan bruges til kreative, sjove og legevenlige projekter.

Ved siden af ejendommen finder man en stor og spændende tilbygning på 110 kvadratmeter, som blev opført på grunden i 1993. Tilbygningen fungerer primært som et stort garageanlæg, hvor der selvfølgelig er plads til op til flere biler, men også som et værksted til den handy gør-det-selv-mand-eller-kvinde.

Glæd jer til en spændende og tryg hverdag her lidt udenfor Arnborg; tæt omgivet af naturen og med bare et kvarter i bil ind til Herning.


Læs mere
  • Boligareal: 153 m²
  • Grundareal: 17041 m²
  • Bygge-/ombygningsår: 1905/1987
  • Værelser: 6
  • Energimærke: E
  • Kontant: 1.195.000 kr.
  • Ejerudg. pr. md.: 1.399
  • Sagsnr: HEV8189
  • Bestil værditjek
  • Hent salgsopstilling
  • Bestil fremvisning
  • Kontakt mægler
Michael Frifeldt

Har du spørgsmål, så kontakt mig

Michael Frifeldt

Ejendomsmægler, MDE & Partner
Telefon: 8853 5446
Mobil: 3092 5452
mfp@johnfrandsen.dk

Læs mere

Køberkartotek

Få en mail når den ejendom du har søgt er ledig

Opret Køberkartotek

Vi lever af tilfredse kunder!

Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.

Bestil VÆRDITJEK

Sidste nyt om boligmarkedet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om dit lokale
boligmarked samt deltag i vores konkurrencer

Læs mere

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil fremvisning

Hent salgsopstilling

Kontakt mægler

Tilmeld åbent hus

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close