Velholdt & velindrettet familievilla!
Vi kan stolt præsentere denne velindrettede familievilla beliggende i Aalborg Øst tæt på indkøb, busforbindelser, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner mv. Villaen har haft samme ejer siden 1974 hvilket tydeligt ses på boligens vedligeholdelsesstand. Vi kan bla. fremhæve:
- De fleste vinduer skiftet i 2010 af Hvidbjerg
- Taget er renset og malet i 2008
- Velholdt køkken fra 1998.
- Flotte flet-parket trægulve i de fleste værelser samt stue
- 2 toiletter og 1 badeværelse
Indendørs mødes I af en hyggelig bolig, der fordeler sig over 148 kvadratmeter og en god, klassisk planløsning. Køkkenet er indrettet med gyldne træelementer og integrerede hårde hvidevarer, og herinde er der plads til en lille spisekrog. Ved siden af ligger en stor og indretningsvenlig opholdsstue, hvor der både er plads til sofa- og spiseafdeling med udgang til terrassen. Villaen rummer fire gode værelser, der alle har skabsplads. Det største af dem er ideelt som forældresoveværelse, og det har badeværelset direkte tilknyttet. Dertil kommer gæstetoilettet og bryggerset, der har god opbevaringsplads og vaskesøjle.
Villaen ligger i et hyggeligt område, der præges af små, lukkede villaveje, hvor børnene trygt kan færdes på egen hånd. Indkøbene kan klares i Fakta eller Spar kun 150 meter fra hoveddøren, og her finder man bl.a. også pizzeria og tandlæge. 600 meter væk ligger grønne områder med legeplads, og der er heller ikke andet end 1,3 kilometer til Mellervangskolen. Boligen ligger kun 6 kilometer fra Aalborg Centrum, og man er også nemt forbundet med motorvejen, hvilket er ideelt for pendleren.
- Boligareal: 148 m²
- Grundareal: 890 m²
- Byggeår: 1972
- Værelser: 5
- Garage: Ja
- Energimærke: C
- Kontant: 2.095.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 2.161
- Sagsnr: ABV8111

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Christian Løvstad
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 9810 1435
Mobil: 2811 2592
cl@johnfrandsen.dk
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.
Sidste nyt om boligmarkedet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om dit lokale
boligmarked samt deltag i vores konkurrencer