Fuldmuret kvalitetsvilla med god beliggenhed
Fra oven tager den spektakulære bygning sig nærmest ud som en mindre landejendom takket være de store længer og den eventyrlige have med orangeri og smuk beplantning; men der er selvfølgelig tale om en dejlig stor familievilla med masser af plads både ude og inde.
Boligen giver jer en solid velkomst, hvor I straks kan søge tørvejr i den store dobbeltgarage med plads til to køretøjer plus cykler, værktøj m.m. Fra garagen kan I fortsætte direkte ind i bryggerset, som er godt udstyret med vaskefaciliteter og skabsplads, inden turen går videre til entré, et praktisk opbevaringsrum, et lyst og pænt badeværelse med brus, samt to gode børneværelser.
Det tredje børneværelse finder I i husets anden afdeling sammen med et fuldendt forældreværelse, som råder over sit eget lækre badeværelse med brusemiljø og hjørnebadekar samt et walk-in-room, hvor taske-, kjole- og skjortesamlingen kan få lov at bo.
I hjertet af huset folder det skønne og hyggelige køkken-alrum sig ud med åben front mod den sænkede opholdsstue, der lige befinder sig to trin længere nede. Hele denne samlede afdeling rummer et væld af dejlige zoner, hvor I kan opholde jer og nyde tiden sammen eller hver for sig.
Som kommende ejere af denne skønne bolig kan I se frem til at bo tæt ved den dejlige natur, der inviterer til gå- og løbeture, samt nær ved skole og gymnasium, der let nås på gåben via stisystemet til Peder Stubs Vej. Her er hverdagen med andre ord dejlig tæt på, samtidig med at I kan nyde den særlige ro med naturen som nabo.
- Boligareal: 187 m²
- Grundareal: 1010 m²
- Byggeår: 2000
- Værelser: 5
- Energimærke: C
- Sagsnr: ARV9095

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Jeppe Thostrup
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 9862 1010
Mobil: 6025 9863
jth@johnfrandsen.dk
Få tilbud på finansiering af din drømmebolig
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.