Flot villa - yderst velbeliggende!
Velbeliggende, kun få hundrede meter fra den børnevenlige badestrand, Vibæk Strand, og i gåafstand til Ebeltoft by, finder du dette skønne, renoverede helårshus.
Vibæk Strand er et naturskønt område, nær naturstien, der fører gennem et enormt skovområde. Vibæk-området er rigt på dyreliv og alligevel godt integreret med både supermarked, byens bedste bageri og om sommeren slagtervogn. Bussen kører forbi både mod Rønde, Århus og Randers og selvfølgelig mod Ebeltoft, hvor skole, idræt faciliteter m.m. er at finde.
Huset er en fuldmuret, gult, vandskuret villa med hvide vinduer, beliggende på en 1.225 m2 stor grund, omkranset af hæk og anden beplantning, godt tilbagetrukket fra Vibæk Strandvej. Grunden er anlagt med græs - let at holde og samtidig et skønt legeområde for børnene. Desuden er her flere gode fliseterrasser og en lækker udsigtsaltan. Indkørslen er ralbelagt med en tilhørende dobbelt garage samt redskabsrum.
Her får du et virkelig lækkert, moderniseret helårshus, der falder godt ind i området, hvor helårs- og fritidshuse ligger blandet ved siden af hinanden. Du kan gå til stranden, til indkøb og har let adgang både ind og ud af byen. En ideel mulighed for at bo tæt ved alt det skønne - hele året rundt!
- Boligareal: 166 m²
- Grundareal: 1225 m²
- Bygge-/ombygningsår: 1957/1999
- Værelser: 5
- Garage: Ja
- Energimærke: B
- Sagsnr: EV9183

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Troels Gravgaard
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 8634 4200
Mobil: 2611 6280
tg@johnfrandsen.dk
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.
Sidste nyt om boligmarkedet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om dit lokale
boligmarked samt deltag i vores konkurrencer