Norgesvej 14,
8370 Hadsten
Velkommen til Hadsten, hvor denne skønne og veldisponerede villa befinder sig. Med nem adgang til indkøbsmuligheder, gode kvadratmeter og et hyggeligt havemiljø finder I jeres hjem for de næste mange år.MULIGHED FOR TILSLUTNING TIL FJERNVARME.
Boligen råder over 130 m2, der fordeler sig på en stue, et køkkenalrum, tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og bryggers. Derudover hører der en charmerende pavillion samt carport og skur til ejendommen.
På en lukket villavej finder I vej ind til dette røde fuldmurede hus, som egner sig til både seniorerne, førstegangskøberne og den lille familie. Villaen byder på fine kvaliteter både indenfor og udenfor, hvilket gør det nemt og oplagt for jer, der prioriterer en pæn og indflytningsklar bolig.
Her finder I et velholdt stuemiljø med brændeovn, som binder hele rummet sammen og på den måde forvandles til villaens behagelige samlingspunkt. Fra stuen bevæger I jer gennem de franske døre og frem til køkkenalrummet, der både indeholder et spiseområde og et tidløst køkken med kogeø. Fra alrummet er der nem adgang til de tre soveværelser, hvoraf det ene har indgang til badeværelset med gulvvarme og separat bruseniche.
Udenfor finder I en hyggelig have samt den skønne pavillion, hvor der er god mulighed for at slå sig ned i havemøblerne og fordrive tiden med enten leg, læsning eller sammenspisning i sommersæsonen.
Hverdagens fornødenheder er altid indenfor rækkevidde, da Norgesvej befinder sig tæt på gode indkøbs- og transportmuligheder. Skulle det være aktuelt, finder I også daginstitution og Favrskov Gymnasium i nærheden, og som en ekstra bonus er Hadsten Sportsklub også lige rundt om hjørnet.
Hermed serveres den oplagte bolig til netop jeres familiesituation. Velkommen til Norgesvej 14.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!