Vesterled 1, Handest,
8990 Fårup
Lad boligjagten tage jer med til den lille, hyggelige landsby, Handest, hvis I drømmer om en tilværelse med højt til himlen og rigelig plads omkring jer. Her kan I nemlig overtage en stor ejendom, der ligger i første parket til de åbne marker, så med i købet hører fred, ro og en naturskøn udsigt.I vil straks finde jer til rette i landsbyen, hvor I bliver nyeste skud på stammen i en aktiv lokalbefolkning; her er det Aktivitetshuset, der fungerer som samlingspunkt og lægger lokaler til et væld af hyggelige arrangementer, der styrker fællesskabet. Derudover har I kun fem minutters køretur til de daglige gøremål i Fårup, og der er ikke meget længere til bylivet i Hobro. Takket være den nemme adgang til E45 vil pendleren også hurtigt komme videre ud i landet; der er pendlervenlig afstand til eksempelvis Randers, Viborg, Aarhus og Aalborg.
Hjemme i Handest er det den flotte natur, der er omdrejningspunktet, og I mærker med det samme roen, når I drejer ind ved Vesterled 1. Her bydes I velkommen af en stor villa, der kan dateres tilbage til 1867, men indendøre bærer de 200 m2 præg af løbende vedligehold, så I overtager en pæn og nydelig bolig, som I nemt kan gøre til jeres egen. Det kan desuden nævnes, at ejendommen opvarmes ved pillefyr (forbrug 2020-2021 ca. kr. 18-20.000 årligt), og der er indlagt fibernet.
Huset er indrettet med flere indgangspartier, og derudover er de mange kvadratmeter fordelt på hele fire værelser og to badeværelser; det ene byder på god plads og en smagfuld indretning. Derudover får I også et spisekøkken samt to stuemiljøer, hvoraf den store vinkelstue åbner direkte op til udelivet i jeres skønne have. Grunden er på hele 3.150 m2, så her er rigelig plads til havedrømmene, og den smukke markudsigt sætter prikken over i’et.
Til slut er huset også udstyret med en stort set uudnyttet førstesal, hvor der i dag er indrettet et værelse, men hvor I kan inddrage flere kvadratmeter til bolig, hvis nødvendigt.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!