Skåphusvej 2, Ilskov,
7451 Sunds
Med skov og mark som nabo placerer vi knappenålshovedet på en naturrig plet i grønne Ilskov. Her er kreativitet og sammenhold indtænkt i hverdagen, og således tilsmiler denne lyse og velholdte etplansvilla i den grad familien! Til jer med hund, til jer med kærlighed til naturen og til jer, der ønsker at bo roligt og fredfuldt i et godt lokalskab.Villaen gemmer på et køkken-alrum med en stue og et bryggers ved siden af, og i den anden ende af huset finder I tre værelser, husets entré- og multirum samt et badeværelse. Lysindfaldet er en glimrende spiller i hjemmet med pæne trævinduer, der let og elegant trækker lyset helt indenfor. Og lyset og naturen kommer til at hænge helt sammen med stuens sydvestvendte terrassedør, som inviterer ud under solen.
Værelserne er indretningsvenlige og ligeledes indbydende lyse, og lad os afslutte med badeværelsets behagelige størrelse: En fest for de små med badekar, og her kommer husets DNA til sin ret med de varme flisefarver – enten ser I charmen i det, eller også er her mulighed for at sætte jeres eget præg.
Ligesom hjemmet er velpasset og opdateret, når der har været brug for det indenfor, ligesådan er der passet på hjemmet udenfor. Taget er fra 2021, og med et skur fra 2019 med el er der absolut gode betingelser for jer med hænderne skruet rigtigt på. Samtidig tilbyder den 922 kvadratmeter store grund et udeliv, der er lige til at tage fat i: Terrasse, bed og græsplæne inviterer børn, hund, de grønne fingre og de retmæssige pauser under solen velkomne – alt sammen med grøn hæk omkring jer.
I kan let og hurtigt gå eller cykle til skole, institution og badmintontræning. Et mere end glimrende stisystem, Alhedestien, som går gennem hele byen, faktisk hele vejen fra Viborg til Herning, er et glimrende aktiv for den friske cykelmyg eller blot på en gåtur med familie og hund gennem skoven. Den pragtfulde natur kan I nemt skifte ud med Hernings byliv på under 20 minutter.
Alt i alt er Skåphusvej 2 et lyst og dejligt hjem lige til jer: I mangler blot at sætte jeres eget præg og skabe lige præcis jeres liv på denne hyggelige plet! Og vi glæder os til at få jer ud og mærke stemningen i både huset og i området, som huset befinder sig i!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!