Vejbyvej 435, Sejlstrup,
9480 Løkken
Det tager ikke mere end et kvarter bag rattet at køre fra centrum af Hjørring til jeres nye adresse, Vejbyvej 435, og på den korte tid er byliv og villaveje skiftet ud med fred, ro og landlige omgivelser.Midt i det nordjyske marklandskab venter jer en landejendom på 7,8 hektar med muligheder og potentiale. Her får I et fint stuehus, der har rigelig plads til eksempelvis børnefamilien, og huset holdes med selskab af mange store udbygninger, som giver rigelig plads til dyrehold. Med kærlighed og knofedt kan I sætte jeres eget præg på samtlige bygninger og således skabe præcis den ejendom, der passer til jeres drømme.
Ejendommen ligger for enden af en lukket vej, midt i alt det grønne og med god afstand til de nærmeste naboer, så her får I privatliv og dejligt luft omkring jer. Den lange grusvej leder jer til sidst mod gårdspladsen, hvor I med det samme kan se muligheder! Her kan I indrette en hyggelig velkomst, hvor der både er plads til køretøjerne, men hvor der også er plads til at nyde morgenkaffen i dagens første solstråler.
I bliver budt velkommen af både stalde, lade, maskinhus og så selvfølgelig stuehuset, som står på klassisk manér med en gulstensfacade og hvide vinduesrammer. Indendørs venter jer en bolig på hele 198 kvadratmeter, så plads er et nøgleord såvel inde som ude. En fin planløsning fordeler de mange kvadratmeter på alt fra et gæstetoilet til et badeværelse, en stor entré, et bryggers, tre værelser og hjemmets naturlige opholdsrum, som tæller køkkenet og tre stuemiljøer. Her kan I slippe fantasien løs, og med kreative indretningsidéer kan I forvandle de mange rum til et hjem lige i jeres ånd. Hver dag vil I værdsætte roen og den naturskønne udsigt, der følger med i købet - og det kan I alt sammen nyde, hvis I fremover har jeres daglige gang på matriklen, når I passer dyrene.
Og selvom I er flyttet på landet, har I samtidig nem adgang til alt, hvad hverdagen kræver, for det tager ikke mere end fem minutter i bil til Hundelev, som står til rådighed med såvel skole som indkøb, pasningstilbud og foreningsliv.
Velkommen til det gode liv på landet - og en ejendom fuld af muligheder!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!