Rypevej 11, Skovgårde,
8961 Allingåbro
På en sjældent udbudt beliggenhed på Djurslands nordkyst, finder man dette eksklusive fritidshus. Her er tale om en højt beliggende grund på 1.412 kvadratmeter med en smuk udsigt til havet. Her er tale om et gedigent, fuldmuret fritidshus med stråtag og unik amerikansk præget stil - her er tale om et meget unikt hus der skiller sig ud i området. Huset er nyligt blevet opdateret med en gennemgang/renovering af eksisterende stråtag, udskiftning af vinduer mv. Husets kvalitet og beskaffenhed gør det oplagt til brug alle fire årstider. Grunden byder på masser af lys og luft dagen igennem, og uanset hvor på grunden man befinder sig, har man den smukkeste udsigt til vandet. Her er flere skønne terrasser af masser af muligheder.Indretningen tilbyder:
Hall med skifergulv, stor lys stue i åben forbindelse med køkken med induktions-kogeø og alle bordoverflader i granit, samt alt i hårde hvidevarer. Fra pejse-stuen er der storslået udsigt over Kattegat og udgang til overdækket terrasse. Desuden er der 2 gode værelser samt badeværelse med bruseniche. Første sal er indrettet med 2 gode værelser, gæstetoilet samt flot badeværelse med granit bordplade og bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Endvidere er der stort soveværelse med loft til kip, ligeledes med storslået havudsigt - kan eventuelt anvendes som stue/alrum nr 2. Første salen rummer endvidere et godt depotrum der nemt vil kunne indrettes til aktivitetsrum, ”slyngelstue” eller lign. Huset har desuden integreret garage på 30 kvm. samt praktisk udhus til diverse opbevaring. Området byder på naturskønne omgivelser så langt øjet rækker, og en skøn badestrand der indbyder til en forfriskende dukkert på de varme sommerdage. Her er kort afstand til indkøb i Fjellerup, og nem adgang til Djurslands mange attraktioner.
Varme: Varmepumpe, el-varme, indbygningspejs
Vand: Privat/alment
Kloak: Offentlig - regnvand nedsives
Vej: Privat/fælles
Udlejning: Ej tilmeldt udlejning
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!