Bellisvej 10,
9500 Hobro
Beliggenheden er i top med adresse på Bellisvej 10 der er en stille og børnevenlig vej i et af Hobros mest eftertragtede områder, nemlig Hobro Syd. Villaen står yderst velholdt og præsentabel, og er opført i gode gedigne materialer, og giver et godt førstehåndsindtryk med sin hyggelige gårdhave-stemning når man træder ind af havelågen. Her er installeret fjernvarme i 2023 og du får gulvvarme i hele stueplan samt på badeværelset på 1. sal. Villaen er indrettet i stueplan med en rummelig entré med trappe til 1. sal, badeværelse med brus, et godt værelse, bryggers med god opbevaringsplads og vaskefaciliteter, et pænt køkken samt en stor stue med god plads til indretning af spiseafdeling og opholdsafdeling ved den åbne pejs. Stuen er beriget af store vinduespartier som giver et godt lys, herfra er der udgang til den skønne vestvendte have og boligens store terrassemiljø. På 1. salen finder du 2 gode værelser med walk-in closet samt et godt værelse med udgang til egen helt private træterrasse – perfekt bud på drømme teen age værelset. Herudover finder du et dejligt badeværelse med brus og badekar. Vinduer i huset er primært træ/alu.
Til boligen får du en dejlig privat have med flere gode kroge. Herudover følger også en dobbelt carport, et yderst charmerende og skønt orangeri med tilhørende isoleret rum til værksted/kontor/opbevaring.
Området er populært især blandt børnefamilier. Her er der kort afstand til daginstitution, skole og indkøbsmuligheder. Hertil er der for den aktive familie kort til Hobro idrætscenter der byder på svømmehal, motionsrum, 2 haller og hertil fodboldklubben Hobro IK samt Østerskoven hvor man kan nyde naturen med gåture ned til det skønne havnemiljø med ishus og café.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!