Bag Klitten 6,
8500 Grenaa
Med en unik beliggenhed kun 250 meter fra en af Danmarks bedste badestrande udbydes her Bag Klitten 6.Sommerhuset ses med sin stil og beliggenhed på naturgrund sjældent udbudt.
Området ved Klitten i Grenaa er særpræget i naturlige omgivelser, ligesom det klassiske danske kystmiljø, når det er bedst, ligger lige udenfor døren.
Med den nære beliggenhed til stranden høres havet tydeligt.
Lokalområdet byder endvidere på havnemiljø herunder lystbådehavn, Grenaa plantage og hedeområde samt indkøbstorv. Grenaa idrætscenter med svømmehal er indenfor 2 km. Her er noget at give sig til hele året!Sommerhuset fremstår i flot og harmonisk stil, der passer i landskabet.
Huset er indrettet med stort køkken alrum, pænt badeværelse med klinker samt et godt soveværelse. Et veludnyttet og velholdt sommerhus med skønne udearealer, herunder terrasseareal og overdækning hvor naturgrunden nydes og det flotte udsyn til klitterne.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. september 2022, at der skal udarbejdes nyt forslag til lokalplan for Klitten, med henblik på at muliggøre, at eksisterende sommerhuse kan udvides op til 80 m².
Lokalplanen er et forslag og ikke vedtaget, hvorfor køber må forholde sig til nuværende lokalplan. Bemærk, huset er beliggende på en 114 kvm. grund.
Sommerhuset er det perfekte sted at nyde fri- og feriedagene. Endvidere er huset velegnet til helårsbrug, såfremt man opfylder betingelserne herfor.
Et sted der skal opleves på en fremvisning.
Varme: Elvarme (luft/luft varmepumpe, Kloak: Offentlig. Vand: Privat alment vandforsyning. Vej: Privat fælles. Udlejning: Ingen.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!