Hjortebakken 18,
8450 Hammel
LUKSURIØS UDSIGTSVILLA Velkommen til Hjortebakken 18, i Hammel – her ligger en liebhavervilla ugeneret og privat.
Villaen egner sig perfekt til familien, der ønsker sig et stort parcelhus med kort til både natur og by - og udsigten, ja den må være en af Hammels flotteste!Boligen blev opført i 2013, og fremstår stadig som var den bygget i 2024.
Du bliver budt velkommen til villaen gennem det fine vognly, som kan huse to biler. Derfra har man adgang til den solvendte have – og allerede fra første blik kan man nærmest mærke naturens dybe stille ro med en udsigt som giver ren livsglæde. Haven byder på et stilrent udseende med rene linjer samt et stort åbent græsareal, og her er masser af plads til at udfolde fantasien med leg og boldspil.
Desuden byder haven på flere solrige terrasser, og man har dermed god mulighed for at sidde og hygge sig i haven uanset tidspunktet, imens man nyder udsigten. Specielt den store terrasse ved køkkenalrum skal opleves. Villaen omfavner dig fra begge sider og naturen og udsigten er en forlængelse af den store terrasse.Indvendigt fortsætter herlighederne – med et godt boligareal holdt på et plan.
Den indbydende entre fungerer som fordelingsgang til stort bryggers og alrum – både bryggers og badeværelser er holdt i moderne lyse klinker. Køkkenets elementer er holdt i en tidløs stil, med det hvide i flot kontrast til de mørke fronter – køkkenet er af mærket SVANE og desuden lavet som alrum, hvilket giver en åben og luftig atmosfære hvor udsigten inddrages. Detaljer som indbygget pejs og materet glas mod soveværelse er med til at underbygge den luksuriøse fornemmelse. Derfra er der adgang til den store stue, og selve rummet tager sig godt ud med fin plads, og lyset får lov at strømme ind gennem de flotte vinduespartier, som fremstår som malerier af de skiftende årstider.
Derudover byder boligen på børneafdeling med 3 gode værelser og badeværelse. Hemsene på værelserne gør rummene endnu større. Det andet badeværelse ligger ved det ekstra børneværelse og soveværelset som har direkte adgang hertil. Hjemmets beliggenhed er også genial – med en placering på et lukket vænge, omringet af naturen, er man garanteret at kunne nyde tilværelsen i fred og idyl.
Samtidigt giver denne naturskønne placering mulighed for utallige gåture og oplevelser i det grønne. Boligen ligger dog også bekvemmeligt, med sti til alle hverdagens fornødenheder, inklusiv både skole, institutioner, indkøb og al den kultur Hammel midtby har at tilbyde.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!