Møllebækvej 5, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
I 1904 opførtes en solid rødstensbygning med en skolestue og bolig til læreren og hans familie. Der blev samtidig opført en mindre bygning med et brænderum, vaskehus og toilet til læreren, samt en lille stald til et par heste og toiletter til eleverne. I 1960 lukkede skolen, idet den nye centralskole i Tirstrup åbnede. Det er således et stykke danmarkshistorie, med forestillingen om datidens skolebørn man får del i, når man ankommer til denne ejendom.Ejendommen er løbende vedligeholdt, men det er først i sælgers ejertid, at den har gennemgået den helt store renovering. Sælger har lagt stor vægt på bevarelse af husets gamle sjæl og alle de smukke detaljer, men har samtidig formået at få det mixed med en nutidig og moderne stil, der fuldt ud lever op til hverdagens komfort og høje standard.
Så snart man træder ind i bryggerset kan stilen allerede fornemmes med oprindelige fyldningsdøre, almuelister og højt til loftet. Bryggerset giver adgang til den gamle skolestue til højre og til køkkenet til venstre. Skolestuen er i dag inddraget i boligen og kan evt. bruges som legerum, gildesal, hobbyrum, atelier eller hvad det end kunne være. Tilstødende skolestuen er et værelse, samt husets store badeværelse. Køkkenet fremstår med sorte skabs- og skuffeelementer med en kæmpe kogeø, der udgør omdrejningspunktet for rummet. Spots og emhætte er integreret i loftet og det polerede betongulv gør lækkerheden fuldendt. I delvis åben forbindelse hertil finder man stuen, der byder på helt unikke detaljer i både spisestuen og dagligstuen. Fritlagte mursten på ydervæggen, høje paneler, indbygget pejs, egetræsplankegulve og originale vinduer med forsatsruder. I dette fantastiske rum er der blevet isat en terrassedør ud til det skønneste terrassemiljø. Husets entré er smuk og indbydende med drejede balustre på trappen op til førstesalen, der er velholdt med tre værelser med bevarede gulvbrædder og fyldningsdøre samt et badeværelse af ældre dato. Resten af overetagen er uudnyttet, men med masser af muligheder for at skabe noget helt unikt.
Grundarealet, der ligger op ad Nationalpark Mols Bjerge, er på 12.075 kvm og byder på parkeringspladser, værksted, og udhus, lækkert terrassemiljø med røde teglklinker fra Randers Tegl, stor overdækket loungeområde, drivhus med brændeovn, legeområde, bålplads, store prydbuske, kastanjetræer, fugttræer samt et stort område, der står som naturgrund.
I Rosmus ligger børnehuset med børnehave/skole og i Tirstrup finder man nærmeste indkøbsmulighed.
Bussen går desuden lige udenfor døren, så det er nemt at komme til både Ebeltoft og Grenå.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!