Majvej 4, Handrup,
8400 Ebeltoft
Handrup Bakker er et kuperet sommerhusområde, der er rykket lidt væk fra kysten langs Ebeltoft Vig. Her lander man lige midt i den storslåede natur, der i særdeleshed præger egnen. Velbeliggende bag høje træer og smukke rododendron, finder man dette skønne fritidshus placeret helt privat og ugeneret, omkranset af velduftende skovfornemmelse. Den brede indkørsel er belagt med granitskærver og har plads til flere parkerede biler. Hele ejendommen, samt det tilhørende udhus, er omgivet af en kæmpestor og lækker træterrasse, der er opdelt i flere miljøer, fyldt med muligheder for at nyde udelivet hele dagen – hele sommeren.Fritidshuset er opført i 2005 og fremstår i velholdt stand med tagpap med listedækning, lysegrå træfacer og hvide vindues- og dørrammer.
Inden døre fortsætter den hyggelige sommerhusstemning med lyse træpaneler på lofter og vægge, og de store vinduespartier giver en dejlig lysgennemstrømning. Huset indeholder entré, badeværelse med vaskesøjle, stort wellnessrum med dobbelt håndvask, brusekabine, spabad og sauna, fire gode soveværelser samt husets store leverum, der rummer en skøn forening af køkken og stue. Køkkenet er holdt i en stilfuld grå farve og fuldender den smagfulde indretning der er i huset. Stuen har to udgange til det fantastiske terrassemiljø og byder desuden på en hyggelig brændeovn, der kan varme hele rummet op.
Stedet er helt ideelt til friluftsmennesker, der vil i ét med naturen. Bl.a. fordi man er tæt på den store fredskov i Handrup Bakker, der er fyldt med smukke vandrestier. Har man lyst til at tage på tur, er der også rig mulighed for det, da man også er tæt på den børnevenlige badestrand i Ebeltoft Vig og feriebyen Ebeltoft. Her finder man indkøbsmuligheder, specialbutikker, lækre spisesteder og meget mere. Desuden er Djursland stedet med de mange spændende attraktioner såsom National Park Mols Bjerge, Ree Park og Djurs Sommerland. Huset er tilmeldt udlejning via Novasol.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!