Agavevej 15, Tved,
8420 Knebel
I udkanten af den hyggelige landsby Tved, midt i Nationalpark Mols Bjerge, er dette fritidshus velplaceret med åbne marker som nærmeste nabo. Herfra er du er i gåafstand til Dagli' Brugsen og der er rig mulighed for at vandre og cykle i den helt fantastiske omkringliggende natur. Sommerhuset ligger godt i de fredfyldte omgivelser, så mærk roen sænke sig omkring dig eller tag et håndklæde over skulderen og kør den korte tur ned til den dejlige, børnevenlige badestrand ved Begtrup Vig.Idyllen cementeres af det mest hyggelige sommerhus. Huset er opført i 1921 og mange af de smukke detaljer fra den gang, er velbevarede og fortæller nu historien fra tiden der var engang. Huset er velholdt og gennemgik desuden i 2005 en større renovering. Inden døre fortsætter den idylliske stil med lyse klinker, rustikke trægulve hvidmalede trælofter og vægge og sprossevinduer. Stueetagen indeholder et fint IKEA-køkken holdt i hvid landstil med gaskomfur og klinkebordplader. Badeværelset har muret bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fint gæstetoilet med brus, og tre regulære værelser. Stuen er hyggelig med brændeovn og i forlængelse heraf finder man udestuen. En udestue med smukke vinduer hele vejen rundt og et lysindfald i særklasse. 1. salen byder på en repos og to værelser.
Grunden er hyggelig med græs og forskellig beplantning, der fint går op i en højere enhed med den vilde og storslåede natur, der grænser op hertil. Ved ejendommens sydside er der anlagt flere fliseterrasser og det er skønt at tilbringe de lune sommerdage og aftener i disse ugenerede hyggekroge. Udsigten er fritidshusets helt store gevinst. Her er smukt så langt øjet rækker med et vue over både havet og landskabet. Og her er det værd at nævne, at den smukke panoramaudsigt er sikret, idet huset er medejer af den 3,3 ha store naturgrund lige foran huset. Formålet med købet af grunden var at sikre udsigten for de 4 sommerhuse.
Dette er en fritidsbolig til blandt andet de travle storbyboere, der er på jagt efter et ganske særligt sted at tage hen, for at slappe af, koble fra og bare mærke roen sænke sig. Agavevej 15 er en ejendom, der skal opleves med alle sanser.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!