Mølbækvej 3, Norring,
8382 Hinnerup
Velkommen til! I har nu muligheden for at etablere jer i denne velholdte 70'er villa, som rummer en god planløsning for hele familien. Når I ankommer til adressen, kan I køre op ad den lange indkørsel og holde bilen parkeret i carporten. Til carporten finder I desuden et mindre skur, som kan benyttes til diverse opbevaring eller som et værksted. Når I træder videre ind i boligen, bliver I først og fremmest mødt af et lyst og velfungerende bryggers med plads til overtøj og sko, samt plads til vaskesøjle. Videre ind kommer I til køkkenet, som er i lyse elementer og funktionelt. Her har I desuden plads til en mindre spisekrog. Fra køkkenet kommer I videre ind i den store stue. Her har I både plads til det store spisebord, samt plads til sofahygge foran brændeovnen. Fra stuen kan I træde videre ud i udestue, som er det perfekte sted i hele højsæsonen. Herfra har I også udgang til terrasse, som vender mod syd, hvor I har solen hele dagen lang. I den anden del af boligen finder I et mindre gæstetoilet, to gode værelser, et godt soveværelse med indbygget skabsplads, samt et godt badeværelse med bruseniché. Udenfor venter jer en dejlig stor have, hvor I har rig mulighed for at udfolde jer kreativt i køkkenhaven eller i drivhuset. Her er ligeledes god plads til leg og hygge for både børn og voksne. Boligen ligger i den lille og hyggelige by, Norring, hvor der er mange muligheder for skøn natur og fred og ro. Her får I en god kombination af fredelige omgivelser og central beliggenhed i Norring by, med kort afstand til både skolen og dagsinstitutioner, som kan nås på få minutters gang. Herudover er I beliggende i kort afstand til Hinnerup og Søften, hvor der er rig mulighed for indkøb, sport, forskellige specialbutikker og meget mere. Sidst, men ikke mindst skal det også nævnes, at Norring by ligger under 25 minutters kørsel fra Aarhus Centrum. Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!