Plantagevej 18, Thorsager,
8410 Rønde
På en skøn og fredelig beliggenhed med markerne som nabo ligger dette fine sommerhus, der er klar til at danne rammerne om gode ferier og weekender for den nye ejer. Fritidshuset har i sælgers ejerperiode gennemgået en modernisering, der gør at huset er helt klar til brug hvad end man ønsker at bruge det til fritidsbrug eller på sigt som helårsbolig!Man bliver budt velkommen i lys entré med plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til et godt badeværelse med separat brus og vaskesøjle. Husets hjerterum er køkken/alrummet, der ligger i åben forbindelse med stuen. Her er et præsentabelt køkken med god skabs- og bordplads. Her er også en hyggelig spisekrog, hvor man kan samles om gode middage. Alrummet præsenterer sig flot og rummeligt med lyse flader, flot gulv, der er skiftet i sælgers ejerperiode, brændeovn og store vindues-/dørpartier, der sikrer et fantastisk lysindfald. Det er værd at nævne, at dørpartiet til den skønne sydvestvendte træterrasse også er skiftet i sælgers ejerperiode. Stuen indbyder til, at man fx på de regnfulde sommerdage kan slå sig ned og samles om brætspil eller gode film på tv’et. Huset byder desuden på et godt værelse med integreret skab og plads til en dobbelt- eller 2 enkeltmandssenge.
Udenfor er der flere skure til opbevaring af havemøbler og haveredskaber. Grunden er nem anlagt med græs og beplantning med et naturligt udtryk, så det mere eller mindre kan passe sig selv og passer ind i områdets hyggelige skovatmosfære. Sommerhusområdet i Thorsager er netop kendt for at være et roligt og hyggeligt område, hvor naturen er omdrejningspunktet. Her kan man blot kan læne sig tilbage og nyde ferier og weekender i ro og mag – kun forstyrret af let fuglefløjt og forbipasserende egern og andre skovdyr - og på denne beliggenhed får man tilmed en ekstra bonus med udsigten til de åbne marker bag huset.
I kort afstand herfra ligger Thorsager by, hvor indkøbene nemt kan klares i den lokale Dagli'Brugs. Her er også letbanestoppested, der gør rejsen til og fra eksempelvis Aahus nem og bekvem!
Djurslands smukke natur og mange attraktioner nås indenfor overskuelig køretid, så man kan sikre sig, at weekender og ferier aldrig bliver kedelige!
Kontakt os på tlf. 8853 5100 - vi står klar til at byde dig velkommen alle ugens dage!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!