Bakholt 2,
9560 Hadsund
Indflytningsklar 1-plans villa med 4 værelser og 2 badeværelser beliggende i det attraktive villakvarter i ”Holterne” i Hadsund, hvorfra stisystemerne fører ned til skolen og byen generelt, så man kan trygt sende sine børn afsted på egen hånd.Villaen fremstår lys og indbydende med træ/alu vinduer og malet eternittag. Indenfor er her et stort køkken/alrum med plads til hele familien ved spisebordet. Opholdsstue med godt lysindfald fra det store vinduesparti mod terrassen. Bryggers med vaskefaciliteter. Huset har endvidere en fin opdeling i børne- og voksenafdeling, hvor man har entré, badeværelse og soveværelse i den ene ende. Soveværelse med walk-inn samt yderligere 2 værelser og flot badeværelse med spa og bruseniché i den anden ende.
Med udgang fra alrummet finder man et skønt delvis overdækket terrassemiljø, hvor man sidder helt ugeneret i sin egen have og kan nyde solen dagen lang. Her er desuden en carport til bilen med redskabsskur i enden ligesom der er etableret parkering foran huset, så der er plads til mere end én bil.
En skøn 1-plans villa klar til indflytning i ”Holterne” – Skal den være din? Giv os et kald for fremvisning på Tlf. 9857 5777 allerede i dag!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!