Nørmarken 12, Gøttrup Mark,
9690 Fjerritslev
SKØN VILLA I LANDLIGE OMGIVELSERDrømmen om landlig idyl kan nu gå i opfyldelse, for i de skønneste omgivelser har vi fornøjelsen af at udbyde denne charmerende villa, som oser af charme, hygge og fredelig idyl.
Den fine ejendom ligger henslængt på en helt fantastisk grund med høje, gamle træer og tæt beplantning, der skaber den helt rigtige stemning i udelivet og giver jer skønne naturoplevelser lige udenfor døren. Her er hyggelige kroge, grønne arealer og gode terrasser, som giver plads til, at både børn og voksne kan nyde tilværelsen. Der er endvidere en super god garagebygning med to afdelinger og tre disponible rum, der giver jer mulighed for at dyrke den pladskrævende hobby.
Ejendommen dateres helt tilbage til 1921 og fordeler sine 203 m2 over to etager. Siden byggeåret er huset flot vedligeholdt, så det i dag fremtræder i overordentlig pæn stand, lige til at flytte ind i. I bydes velkommen i entreen, hvorfra der først er adgang til et praktisk viktualierum, et bryggers med vaskefaciliteter og et nydeligt badeværelse med bruseniche. Videre herfra findes et værelse med walk-in closet, der egner sig godt som forældresoveværelse. Etagen afsluttes med et tidløst og klassisk, lyst køkken med alt i hårde hvidevarer og gode opbevaringsløsninger samt rig plads til at indrette et hyggeligt spisemiljø. Fra køkkenet fortsætter vi ind i en dejlig stue med en flot karnap og franske døre, der slutteligt leder ind i en mindre stue. Alle rum er lyse og indbydende, indretningsvenlige og af rigtig god størrelse.
På 1. salen venter der jer fire værelser, en stue og en drøm af et badeværelse med spa, som er velplaceret lige ved vinduet, så I kan nyde et roligt afbræk med udsigt til himlen. Et hus som dette er skabt til familien, der ønsker et hjem med mange fine detaljer, charme og sjæl, men som samtidig opfylder krav om moderne komfort og æstetik. Her vil I straks føle jer hjemme. Huset ligger på Nørmarken 12, en dejlig beliggenhed, hvor naturen breder sig med grønne vidder og søer, der indbyder til et skønt friluftsliv.
Vi befinder os bare 10 - 15 minutters cykeltur fra Fjerritslev, som tilbyder flere velassorterede handlemuligheder, specialforretninger, spisesteder, skole, daginstitution og fritidsaktiviteter - ja, her er alt, hvad I har brug for i hverdagen.
Velkommen hjem.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!