Hostrupsvej 34,
8870 Langå
I det attraktive kvarter, Digterparken, i Langå for enden af en blind vej ligger denne fuldmurede kvalitetsvilla og venter på nye ejere. Selve grunden byder på 1.039 kvadratmeter, og boligen indeholder hele 187 gode boligkvadratmeter, så her er der plads til hele familien.Når I træder ind ad hoveddøren, kommer I ind i en rummelig entré, som giver adgang til et stort bryggers med masser af skabs- og bordplads samt vaskefaciliteter. Fra bryggerset har i adgang til et viktualierum, som giver ekstra plads. Herudover har via entréen adgang til de første to ud af fem store værelser samt det første badeværelse, som er moderniseret i 2020 og derfor fremstår lyst og indbydende.
Dernæst kommer I til villaens hjerterum, som er et flot og stort køkken-alrum med klinkegulv. Køkkenet er moderniseret i 2020 og fremstår lyst med kvalitetselementer samt god opbevaringsplads, mens alrummet giver en hyggelig atmosfære med bl.a. brændeovn fra 2008. Som prikken over i'et er der over 4,5 meter op til spidsen af loftet, hvor der er installeret Velux ovenlysvinduer. I forlængelse af køkken-alrummet finder I en dejlig stue på 30 kvadratmeter, hvor der ligeledes er loft til kip samt vinduer til kip for enden af stuen, hvilket giver et fantastisk lysindfald. I stuen er trægulvet udskiftet i 2022.
Herefter kommer I til de sidste tre gode værelser samt det sidste badeværelse, der ligesom det første er moderniseret i 2020. Der er gulvvarme i hele villaen undtagen i viktualierummet.
Udemiljøet består af en dejlig og stor sydvendt gårdhave på 60 kvadratmeter, hvor der er rig mulighed for at nyde sommermånederne. I får mere end 350 kvadratmeter fliseområde med flere hyggelige terrasser hele vejen rundt om villaen. Herudover er der en dejlig stor græsplæne med smukke roser samt træer. Desuden finder I et flisebelagt luksus-drivhus fra 2018 på 14,5 kvadratmeter, et udhus på 25 kvadratmeter samt en fuldmuret dobbeltgarage på 54 gode kvadratmeter med to isolerede disponible rum.
Villakvarteret er en drøm for såvel ældre som børnefamilien, der får rolige omgivelser tæt på naturen, med hyggelige fællesområder kort fra hjemmet. Der er desuden idrætshal og friluftsbad i byen og mange aktiviteter for store og små. På cykel tager det under 5 min. til centrum, hvor der er gode indkøbsmuligheder samt togforbindelse mod bl.a. Aarhus, Randers og Aalborg.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!