Haraldsvej 6, Gram,
8660 Skanderborg
Velkommen til en flot og familievenlig villa.
Haraldsvej 6 ligger godt placeret med lukkede stisystemer, der fører direkte til skole, indkøb, fritidsaktiviteter og grønne arealer, hvor børnene kan lege og boltre sig.
Der er nem og hurtig adgang til den tresporede motorvej. Aarhus nås fx på blot 15-20 min. Det er altså yderst nemt at arbejde i Aarhus, eller i de omkringliggende større byer og være bosiddende på Haraldsvej 6 i Gram. Skal du til Skanderborg er der blot en køretur på 5 minutter.
Selve huset fremstår fantastisk flot. Villaen adskiller sig en smule fra det ”gængse” hus i området. Der er nemlig hele 158 kvm. bolig og en fremragende udestue på 12 kvadratmeter der skaber en glimrende synergi mellem ude og inde og forlænger sæsonen i begge ender.
Sælger har bygget til i år 2011. Her er leverummet blevet udvidet med stue hvor der er loft til kip og et kæmpestort vinduesparti i gavlen, der sikrer et fabelagtigt lysindfald og muligheden for at invitere venner eller familie til en stor fødselsdagsfest. Udover leveafdelingen der består af køkkenalrum i direkte forbindelse til stue, er der et godt stort forældresoveværelse i den anden ende af huset og hele tre fine børneværelser. Dernæst er der godt badeværelse og gæstetoilet, entré og et praktisk separat bryggers.
Der er god plads til parkering i den lange indkørsel og i den store carport. I forlængelse af carporten ligger et integreret skur/værksted.
Haven er passet og plejet, og overskuelig. Her er hyggelige kroge og hjørner og fint terrassemiljø med mulighed for at trække rundt afhængig af hvor sol og vind står.
Haraldsvej 6 er en skøn familievilla med mange gode kvaliteter og ikke mindst muligheder, der skal opleves!
Ring på tlf. 86 52 52 86 - Vi fremviser alle ugens 7 dage
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!