Sommer og højtryksvejr – også på boligmarkedet!

Jeg håber, at du føler dig klar til en velfortjent ferie og tid med venner og familie.

Som altid – det kender du sikkert selv – er der nok at lave her op til ferien, og det er bestemt også tilfældet i år. Det er vist de fleste, der ved at boligmarkedet i topform, og der handles boliger og sommerhuse på livet løs.

Sidste år var sommeren temmelig fantastisk for vi ejendomsmæglere og vore boligsælgere – jeg kan ikke huske, at jeg har oplevet så stor aktivitet i løbet af sommerferie-perioden.

Det ser ud til, at det samme kommer til at ske her i 2026.

Hvis vi tænker tilbage til årets start, lagde vi ud med januar og februar med vinter og sne – og sne har aldrig været godt for boligsalget. Den lidt halvsløje start på året, er så rigeligt blevet indhentet og jeg tør næsten vædde på, at netop overståede juni bliver én af de bedste måneder nogensinde i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens historie. Det går stærkt derude på boligmarkedet!

Vi oplever korte salgstider, flere købere end sælgere og gode salgspriser. Det er fantastisk at opleve så mange glade købere og sælgere, som henholdsvis tager hul på og afslutter et godt kapitel i livet – det er en fornøjelse at være en del af.

For år tilbage var sommerperioden en lidt stille periode, men efterhånden som vi alle får mere fart på i hverdagene, bruger flere og flere ferieperioderne til at finde den næste bolig – og sommerhus. Det betyder også, at vi hurtigt kan få afsluttet handlerne, når den rette bolig er fundet.

Vi har hele sommeren dygtige medarbejdere på arbejde, så vi kan hjælpe både sælgere og købere godt videre i boliglivet. Men samtidig sørger vi selvfølgelig også for, at der løbende afvikles ferie, så de hårdtarbejdende medarbejdere også får trukket stikket ud og ladet batterierne op. Det er vigtigt – især også fordi jeg er overbevist om, at vi kan se frem til et travlt efterår.

Den tid, den glæde! Indtil da – nyd de stille solskinsmorgener med en kop kaffe på terrassen og at du ikke har en fyldt kalender foran dig.

Sommeren er alt for kort – så husk nu at nyde den dejlige danske sommer. Find grillen frem, sørg for øl og vin på køl og hyg dig i gode venner og familiens selskab. Rigtig god sommer!

Venlige hilsner

Tom Madsen
Ejendomsmægler & valuar