Er det nu, at sommerhusdrømmen skal opfyldes?

04.05.2025 | Artikel af Tom Madsen, Ejendomsmægler & Valuar, Partner

Når man kører på arbejde og kører igennem en nyudsprunget bøgeskov i morgensolen, forstår man godt hvorfor flere og flere investerer i en feriebolig herhjemme i Danmark.

Sommerhusmarkedet fik for alvor luft under vingerne under Corona-tiden, hvor markedet (næsten) blev støvsuget. Dengang talte mange om “Corona-sommerhuse” og at de ville komme til salg igen, når Corona var veloverstået. Det skete ikke! Tværtimod er der fortsat en stærk efterspørgsel efter sommerhuse og det har også sat sig i priserne, der over hele landet er steget markant siden år 2020.

Der er naturligvis forskel på stigningstakterne, men 40-50% prisstigning er ikke usædvanligt – nogle steder næsten 80% prisstigning, vel og mærke kun fra år 2020 til i år.

Forklaringerne er flere – lige fra ulidelig varme i de typiske sydeuropæiske rejsemål, genopdagelse af det dejlige Danmark og ikke mindst en brølstærk privatøkonomi hos de fleste danskere. TV-udsendelser som TV2’s “Sommerdrømme” vidner også om danskernes interesse for sommerhuslivet.

Der er højtryksvejr over danskernes økonomi, både den samfundsmæssige og den private økonomi. Begge har vist sig modstandsdygtig overfor de vinde, der blæser ude i verden for tiden, og det vil være med til at understøtte en stærk udvikling på sommerhusmarkedet.

Der, hvor vi blandt andet tager temperaturen på boligmarkedet, er i antallet af online søgninger på de sommerhuse vi hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har til salg. Jeg vil gå så langt at sige, at det er vilde tal vi kan aflæse der. Køberne er i høj grad på jagt efter deres drømme-sommerhus

Den største udfordring lige nu er faktisk at vi har flere købere end sælgere til sommerhuse. Så hvis du går med tanken om eventuelt at sælge dit sommerhus, skal du kontakte din lokale John Frandsen-mægler – vi har sikkert allerede køberen til deres drømme-sommerhus!

Fortsat godt forår til alle læsere!

Venlige hilsner

Tom Madsen
Ejendomsmægler & valuar