Bøgelundvej 31, Bonnet,
7620 Lemvig
HÅNDVÆRKERTILBUD MED MASSER AF PLADS – HVEM KOMMER FØRST?På Bøgelundvej 31 i Bonnet finder du en rummelig og solid rødstensvilla, der venter på den næste ejer, som vil sætte sit eget præg. Boligen er oprindeligt opført i 1948 og senere tilbygget i 1986, hvilket giver en rigtig god og funktionel planløsning med plads til både familie og fritidsliv. Villaen har røde teglsten, rødt tegltag samt termovinduer – dels i træ og dels i træ/alu. Opvarmningen sker via centralvarme fra oliefyr, tilkoblet en nyere olietank fra 2006.
I stueplan træder du ind i et praktisk bryggers/entré med gode skabe. Herfra er der adgang til et køkken som ligger i åben forbindelse til boligens klassiske spisestue med brunbejdset inventar, god spiseplads og trappe til 1. sal. Herudover rummer etagen en hyggelig stue med fint lysindfald, et værelse samt et badeværelse.
På 1. sal finder du tre gode værelser, hvoraf etagen delvist opvarmes med elvarme. Denne etage giver gode muligheder for børneafdeling, kontor eller gæsteværelser alt efter behov.
Under den oprindelige del af huset ligger en kælder, der giver ekstra anvendelig plads. Her finder du fire disponible rum, som kan bruges til alt fra opbevaring, vaskerum til hobbyaktiviteter.
Ejendommen må tillige benyttes som fritidsbolig, hvilket gør den oplagt til dig, der drømmer om et fristed vestpå – eller til dig, der gerne vil skabe en bolig lige efter dine egne ønsker.
Her får du et stort hus med en god grundstruktur, en praktisk planløsning og masser af potentiale – perfekt til den, der ikke er bange for at rulle ærmerne op.
Et ægte håndværkertilbud – hvem kommer først?
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!