Nordhøj 14,
9520 Skørping
Drømmer I om at bygge nyt i Skørping, er muligheden her nu. Denne særdeles attraktive hjørnegrund ligger i naturskønne omgivelser tæt på et uberørt §3-naturområde med lyng og mose, hvor både ræve, rådyr og den fredede vandsalamander har deres levested.Beliggenheden er ideel med kort afstand til Skørping Rideklub, Rold Skov Golfklub og Rold Skov, samtidig med at byen byder på gode indkøbsmuligheder, Kulturstation, biograf og banegård med intercityt og både mod nord og syd samt nærbane mod Aalborg. Togturen til Aalborg centrum tager blot 20 minutter.
Nordhøj 14 udgør 1.003 m² og har en særligt attraktiv placering, da grunden mod vest støder op til et grønt fællesareal med træbevoksning, som bringer naturen helt ind i udstykningen. Her har man desuden fri udsigt udover landlige vider og vandløb, som er en del af Grønt Danmarkskort. Fællesarealet giver plads til leg, fællesskab og små eventyr i naturens egne rammer. Samtidig er der fra udstykningen direkte adgang til en nyanlagt cykelsti, som fører sikkert og nemt til Skørping skole, idrætscenter, togstation, biograf, kulturtilbud, butikker og byens øvrige faciliteter.
Området er reguleret af lokalplan 326 ”Boliger ved Hanehøjvej, Skørping”, som fastlægger rammerne for bebyggelsen: en bebyggelsesprocent på op til 30, en befæstelsesgrad på 40 samt en maksimal bygningshøjde på 7,5 meter fordelt på to etager. Kælder er ikke tilladt, men der kan etableres parterre, og sokler må udføres i en højde på maksimalt 0,6 meterover færdigt terræn.
Skørping er kendt for sin smukke og varierede natur med mountainbike-ruter, skiaktiviteter og masser af udendørs oplevelser. Byen har et rigt forenings- og kulturliv med aktiviteter for alle aldersgrupper. Skørping Skole har et særdeles godt ry og kan tilbyde en legeplads i særklasse med blandt andet skaterbane og skovloop, og i direkte tilknytning ligger Skørping Idrætscenter. Med Rold Skov, Rebild Bakker og ”Triatland” som nærmeste naboer får både børn og voksne en hverdag omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!