Rosenvangen 4, Blenstrup,
9520 Skørping
Velkommen til Rosenvangen 4 – en super attraktiv 1-plans villa beliggende på en blind villavej. Boligen er løbende blevet moderniseret og renoveret og står fuldstændig indflytningsklar og med nyt tag og lofter fra 2016 og nyere gulve.Ved ankomst mødes man af en flisebelagt indkørsel med gode parkeringsforhold samt en integreret garage med elport, der kan bruges til bil eller værksted. I forlængelse heraf findes et udhus, som med fordel kan benyttes til ekstra opbevaring.
Boligen er udstyret med ventilationsanlæg fra Salda og har gulvvarme i alle opholdsrum, dog undtaget værelserne. Indvendigt byder huset på en rummelig og indbydende entré med et flot kig videre ind til køkkenområdet. Fra entréen er der adgang til et flot og nyere badeværelse med sorte klinker og vægfliser, unidrain, rainshower, indbygget vægniche, porcelænsvask samt væghængt toilet. Herfra et rummeligt bryggers med gode vaskefaciliteter, god opbevaringsplads til overtøj samt et tilhørende viktualierum.
Lækkert og åbent køkken/alrum med et nyere og stort HTH-køkken med kogeø og masser af skabsplads. Her er der i loftet installeret højttalere, som giver en god lyd i rummet. Fra alrummet er der direkte udgang til en stor sydvestvendt flisebelagt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. En flot naturskiffervæg adskiller alrummet fra stuen, som er hyggelig og godt indrettet.
Boligens værelsesafdeling indeholder desuden et rummeligt soveværelse med skabsvæg, to gode børneværelser med opbevaringsmuligheder samt et walk-in-rum, der også vil kunne anvendes som kontor eller ekstra værelse. Hertil kommer endnu et badeværelse med spabad, sorte klinker, hvid vask med sorte underskabe samt væghængt toilet.
Haven er velanlagt og overskuelig med gode muligheder for både leg og ophold, hvilket gør den velegnet til børnefamilien.
Boligen er centralt beliggende i Blenstrup, en hyggelig landsby med et aktivt foreningsliv, stærkt fællesskab og lokale traditioner. Her er kort afstand til dagligvareindkøb, daginstitution og fritidsaktiviteter, ligesom der er gode forbindelser til Aalborg, Skørping og Støvring. Aalborg nås på cirka 25 minutters kørsel.
Kontakt os for en fremvisning på 98 39 11 27.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!