Solgt

Bjørneklovej 17, 7400 Herning

Se store billeder Billeder Se boligvideo Plantegning Kort

Hyggeligt etplanshus i Høgild

På en villavej i Høgild 9 km fra Herning ligger denne hyggelige villa fra 1976. Huset egner sig godt til den lille børnefamilie på udkig efter et dejligt hjem, som skal danne ramme om det gode familieliv.

Til boligen hører der tre store soveværelser, hvilket giver alle i familien mulighed for at indrette sig godt i hver deres rum. Ved siden af soveværelserne ligger husets to toiletter, og det store badeværelse har både bruseniche og karbad til rådighed.
Det originale Kvik køkken er af ældre dato men fuldt funktionelt og rummer alle de faciliteter, som den moderne børnefamilie har brug for. Der er god bordplads og en hyggelig lille siddekrog i det ene hjørne, så familiens yngste kan med fordel tage plads her med morgendagens lektier, mens mor og far forbereder aftenens middag. Til huset hører også et dejligt bryggers med gode opbevaringsmuligheder og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Den store stue kan med fordel inddeles i opholds- og spisestue, uden at man går på kompromis med plads, og der er rigtig mange muligheder for at sætte sit helt eget præg på indretningen. I forlængelse af stuen ligger der en umådelig hyggelig vinterhave med klassiske hvide mursten på væggene og et imponerende panoramisk vinduesparti med kig til haven. Loftet består af lyse træpaneler og vinduer i kip, så man har fra sofaen mulighed for at nyde et hav af stjernebilleder på en klar nat.

Fra vinterhaven er der adgang til en sydvestvendt terrasse, hvor det er oplagt at finde grillen frem en varm sommeraften. Bliver det i løbet af aftenen en smule køligt, kan man trække i læ under den overdækkede terrasse, der også hører til huset. Haven har en god størrelse, hvor der både er plads til legehus, blomsterbede og små botaniske oaser. Og slapper man af ved at gå og nusse om hjemmedyrkede grøntsager, er der rig mulighed for det i drivhuset.
Der er også god plads til at parkere bilen og opbevare haveredskaber i den overdækkede carport samt i den lukkede garage.

Huset fremstår overordnet utrolig velholdt med originalt betontag, og vinduerne er flere steder udskiftet i 2010 med nye træ/alu vinduer. Skulle den originale 70’er stil blive en smule for autentisk nogle steder, er det med små justeringer muligt at ændre på dette.

Høgild er en lille landsby, som nok er mest kendt for at huse Herning SuperCross. De daglige indkøb kan imidlertid med fordel gøres i den nærliggende by Lind, som blot ligger 5 min væk i bil. Her er der også skole, dagsinstitutioner og idrætshal. Fortsættes køreturen 5 km nordpå, kommer man til handelsbyen Herning, som foruden et hav af specialbutikker og diverse indkøbsmuligheder, også kan byde på et rigt kulturliv, hvor det både er muligt at nyde musik, teater og kunst i mange forskellige nuancer.

Lyder dette som noget for jer? Så lad os vise jer Bjørneklovej 17 i Høgild.
Læs mere
  • Boligareal: 136 m²
  • Grundareal: 875 m²
  • Byggeår: 1976
  • Værelser: 4
  • Garage: Ja
  • Energimærke: D
  • Sagsnr: HEV8199
Michael Frifeldt

Har du spørgsmål, så kontakt mig

Michael Frifeldt

Ejendomsmægler, MDE & Partner
Telefon: 8853 5446
Mobil: 3092 5452
mfp@johnfrandsen.dk

Læs mere

Køberkartotek

Få en mail når den ejendom du har søgt er ledig

Opret søgeagent

Vi lever af tilfredse kunder!

Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.

Bestil VÆRDITJEK

Sidste nyt om boligmarkedet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om dit lokale
boligmarked samt deltag i vores konkurrencer

Læs mere

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil fremvisning

Hent salgsopstilling

Kontakt mægler

Tilmeld åbent hus

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close