Skovby Bygade 8A, Skovby,
6500 Vojens
Velkommen til Skovby Bygade 8A – en rummelig og velholdt rødstensvilla i hjertet af Skovby, hvor der er plads til både familie, fællesskab og fritid. Her får du 124 m² bolig, der kombinerer funktionalitet, charme og et sundt indeklima.Boligen byder på 4 gode værelser og et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, hvor den nyere brændeovn spreder både varme og hygge på de kølige aftener. Fra stuen er der udgang til den hyggelige udestue, som giver ekstra opholdsplads og mulighed for at nyde haven året rundt.
Udearealerne er en sand fornøjelse. Den nyere anlagte have rummer både pool, udendørsbruser og en solrig terrasse, hvor sommeren kan nydes i fulde drag. Her er plads til både afslapning og aktivitet. Ejendommen har desuden en 22 m² carport samt en 28 m² stor garage, hvor du også finder et rum, hvor der er forberedt til installation af varmepumpe, så det kan bruges hele året.
Skovby er kendt for sit gode naboskab og rolige omgivelser. Her finder du busforbindelser til Haderslev, et hyggeligt fælleshus og kort afstand til den lokale sø med badefaciliteter, bruser og omklædningsrum. Med kun 15 minutters kørsel til Haderslev får du her en perfekt balance mellem landlig idyl og byens bekvemmeligheder.
Skovby Bygade 8A er ideel for familien, der drømmer om et hjem med plads, ro og skønne omgivelser – og hvor både inde- og udeliv kan nydes året rundt.
Der er mulighed for at købe huset møbleret eller delvist møbleret.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!