Flovt Havevej 23, Flovt,
6100 Haderslev
Velkommen til Hyggely på Flovt Havevej 23 - et moderne fritidshus fra 2017 med en tilbygning fra 2020, hvor gennemtænkte løsninger, masser af plads og en fredelig beliggenhed går op i en højere enhed. Her får I 185 m² bolig på en afskærmet hjørnegrund på 1.349 m², hvor naturen og de rolige omgivelser sætter scenen for afslappende dage.Indenfor byder huset på en lys og indbydende indretning, hvor køkken-alrummet er det naturlige samlingspunkt. De store vinduespartier og loftet til kip skaber en dejlig rumfornemmelse, mens det velindrettede køkken med Silestone-bordplader giver gode rammer om madlavningen. Herfra er der forbindelse til stuen og udgang til terrassemiljøet. Boligen rummer desuden fem værelser, to badeværelser og et bryggers, mens det rummelige multirum giver ekstra plads til afslapning, leg eller hyggelige aktiviteter med familie og venner.
Udenfor får I glæde af de mange terrasser, der omkranser huset og giver mulighed for at nyde solen, finde læ og samle familie og venner til lange sommerdage. Den store græsplæne og den varierede beplantning skaber en dejlig ramme om udelivet, mens udsigten over de åbne vidder bidrager til den særlige ro, der kendetegner området.
Beliggenheden er ideel for jer, der holder af natur og kystliv. Der er blot ca. 800 meter til stranden, hvor I kan nyde sandbunden og det rene badevand. Området byder desuden på et rigt fugleliv og naturskønne landskaber omkring Nørremaj og Bankel Sø. Samtidig er Haderslevs butikker, caféer og øvrige tilbud inden for overskuelig køreafstand.
Alt i alt får I et velindrettet fritidshus med plads til mange, skønne uderum og en beliggenhed, der indbyder til at sætte tempoet ned og nyde livet.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!