Frejasvej 6, Skibbild,
7480 Vildbjerg
Velkommen til Frejasvej 6 i Skibbild - en gennemgribende renoveret og velholdt villa med mange kvaliteter. Den indbydende ejendom, som fremstår charmerende og indflytningsklar, gennemgik en gennemgribende renovering i 2014 og byder i dag på moderne komfort, smagfulde materialevalg og en funktionel planløsning – ideel for førstegangskøbere, parret eller den lille børnefamilie.I stueplanen træder I ind i en veludnyttet entré, der leder videre til boligens centrale samlingspunkt – det rummelige køkken-alrum, som er i åben forbindelse til stuen. Her finder I et elegant køkken fra Tage Laursen, som kombinerer æstetik og funktionalitet. Køkkenet er lyst, velholdt og byder på masser af skabsplads samt en ovn i højden - super praktisk. Rummeligheden i hjerterummet kombineres med store vinduespartier, der giver et skønt lysindfald og udsigt til den velanlagte have, imens troldtektlofterne, som findes i hele boligen, sikrer jer en god akustik.
Stueplanen byder desuden på et godt værelse, som kan anvendes til både børneværelse, kontor eller gæsterum. I finder også et praktisk walk-in-område med tilknytning til bryggerset, som også byder på rummelighed og skabsplads. I forlængelse heraf finder I hjemmets badeværelse af høj kvalitet, indrettet med dobbeltbrus og moderne sanitet. Desuden har hele stueetagen gulvvarme for optimal komfort.
Førstesalen rummer to værelser samt et repos, der giver mulighed for kontor/børneværelse eller ekstra opbevaringsplads. Etagen er indrettet med loft til kip og synlige bjælker, hvilket skaber en charmerende atmosfære med karakter og sjæl. Her får I en privat og fredelig soveafdeling, som er ideel til forældreafdeling.
Udendørsarealet er velanlagt med græsplæne, træterrasse, højbede, legeplads og bålplads – alt sammen skabt med fokus på både børn og voksne. Den store terrasse fungerer som en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret. Her skabes der en fantastisk og nærværende stemning, hvor der inviteres til ophold i alle døgnets timer i form af grillhygge, solbadning og fester. Udendørs får I desuden en carport, hvor bilen kan holde i læ samt et redskabsrum med god plads til opbevaring og værksted.
En oplagt bolig til jer, der søger et indflytningsklart hjem med gennemførte løsninger, hvor der inviteres til ophold både inde og ude i kombination med en rolig beliggenhed.
Boligen her skal opleves - hvis I specifikt er på udgik efter en bolig af høj kvalitet i Skibbild, finder I ikke noget lignende denne charmerende bolig i samme prisklasse.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!