Gl.Bygade 21, Saksild,
8300 Odder
Velkommen indenfor i denne skønne villa, hvis historie går helt tilbage til 1881. Villaen er dog løbende renoveret, så den i dag fremstår lys og indbydende, hvilket gør, at de historiske detaljer blot er med til at skabe et hjem med masser af atmosfære for hele familien.Hjemmet fordeler sig på to etager med to værelser på førstesalen og de primære leverum i stueetagen. Hjemmet har både indgang fra gaden og fra gården, og begge indgange møder jer med mørke fliser, der fint kontrasterer med hjemmets ellers lyse og lette udtryk. Køkken og stue ligger med åben forbindelse til hinanden og kan bryste sig af flotte, naturlige gulve og fritlagte bjælker, der giver rummene et nydeligt og landligt udtryk. Stueafdelingen har god plads til både spisestue og afslapningsområde, og i køkkenet er der skruet helt op for den moderne funktionalitet med lyse opbevaringselementer, alt i hårde hvidevarer og god plads.
På badeværelset fortsætter den moderne stil med flotte detaljer, god opbevaring- og bordplads, samtidig med at I får en rummelig bruseniche. Den fine kvartsvingstrappe med repos leder jer op på førstesalen, der er udformet med to indretningsvenlige værelser, der nyder godt af vinduernes lysindfald, og her kan I glædes over den dejlige udsigt til marker og skov.
Uden døre ligger den store terrasse østvendt og i læ, så I nemt kan nyde morgenkaffen og solens stråler i ro og mag, og den overdækkede del gør, at I ikke skal bekymre jer om det danske sommervejrs luner. Haven er fint indrettet med fliser og sten, og med en beliggenhed, der er godt gemt væk fra trafikken, får I en have, hvor roen nemt kan indtræffe sig!
Med en placering i Saksild kun seks minutters cykeltur fra stranden kan I være sikre på at få masser af frisk luft og gode naturoplevelser helt tæt på jer. Byen byder på bager, restaurant og Saksild Skole og Børnehus. På vej til Odder møder I børnehuset Myretuen, og i byen finder I gode indkøbsmuligheder, fitness og anden detailhandel. Odder St. fungerer i dag som endestation for letbanen i Aarhus, hvortil I kan komme på små tre kvarter.
Vel mødt!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!