Aaholmsgade 4,
8300 Odder
Nu kan I blive de heldige indehavere af en ejendom med en yderst central placering i Odder, hvor I vil være i gåafstand til skole, letbane, byliv, med videre. Villaen henvender sig især til den pladskrævende børnefamilie eller jer, der ønsker at bo mange generationer under samme tag, da hver etage kan fungere som en selvstændig bolig med eget køkken og bad.Stueetagen består bl.a. af en hyggelig stue, hvor I kan tænde op i brændeovnen, når årstiden kalder på det. Rummet ligger i åben forbindelse med spisestuen, så der opstår en god sammenhæng i boligen, og herfra kan I tilgå et køkken, der er udstyret med alt i hårde hvidevarer. Fra baggangen tilgår I et værelse samt et badeværelse med vaskesøjle og separat bruseniche, mens der ved entreen er placeret endnu et værelse i stueplan. Første sal kan, som allerede nævnt, benyttes som en selvstændig bolig med eget badeværelse og køkken med vaskemaskine, ligesom I fra reposen også har adgang til to værelser og en skunk, der kan anvendes til opbevaring.
Til ejendommen hører et stort udhus med garage og værksted, og dertil er der anlagt en hyggelig have, hvor I kan slappe af i sommermånederne og dyrke tomater og agurker i drivhuset. Mellem villaen og udhuset finder I desuden en flisebelagt gårdhave med mulighed for at indrette et charmerende uderum med havemøbler, hvor grill-maden kan serveres på en lun aften.
I bliver en del af et rigtigt godt område, hvor I vil være tæt på alle hverdagens fornødenheder. Der er hverken langt til skole eller børnepasning, og de daglige indkøb kan foretages inden for 350 meter, mens byens rige forretningsliv også er i gåafstand fra boligen. Odder er en virkelig dejlig by med masser af fritidsaktiviteter, der tilmed er godt forbundet til Aarhus via letbanen, som kun er fire minutters gang fra ejendommen.
Kontakt os gerne for en fremvisning.
Vi glæder os til at se jer!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!