Solbrinken 37,
8300 Odder
Er I en børnefamilie på udkig efter næste boligkapitel? Så skal I vende blikket mod Solbrinken 37, for her udbydes en stor, velholdt 70’er-villa med perfekte betingelser for familielivet. Boligen råder over intet mindre end 197 kvadratmeter, så plads er der nok af, og dertil kommer også en solrig have til sommerdagene. Alt det ligger trygt og godt på en adresse, der, ligesom huset, er som skræddersyet til børnefamilien.Boligjagten lander perfekt på landkortet, for I flytter ind for enden af en lukket villavej, hvor I kommer til at bo i ugenerede rammer. I befinder jer i udkanten af Odder, hvor I er omgivet af skøn natur, så der er få skridt til frisk luft og alt det grønne. Samtidig har I nem adgang til alt, hvad I får brug for i det daglige; heriblandt skole, fritidsaktiviteter, pasningstilbud og indkøbsmuligheder. En hurtig cykeltur vil også tage jer til Odders hyggelige centrum, som frister med alt fra butikker til spisesteder, så I kommer ikke til at mangle noget.
Hjemme på adressen præsenteres I for den traditionelle murstensvilla opført i 1978. Huset ligger på en 1.365 kvadratmeter stor grund, så der er luft omkring jer og rigelig plads til udelivet i den grønne have. Her vil de solrige fliseterrasser sætte scenen for de lyse sommeraftener med grillhygge, og græsplænen lægger op til alverdens havespil for børnene.
Indendøre fordeler de mange kvadratmeter sig over to etager med en pæn indretning. Den veldisponerede planløsning giver jer bl.a. en førstesal, som råder over tre værelser, et badeværelse og et stort opholdsrum, der binder det hele sammen. Nedenunder supplerer stueetagen med bl.a. endnu et badeværelse, et ekstra værelse og et bryggers til alt det praktiske. Til slut kommer hjemmets naturlige opholdsrum, som tæller et hyggeligt spisekøkken og en rummelig vinkelstue, hvor I får god plads til at samles.
Velkommen hjem til en dejlig tilværelse på Solbrinken 37.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!