Smedegade 68, Ørting,
8300 Odder
Dejlig og nem andelsbolig i god forening i Ørting.
Andelsboligen ligger i trygge rammer på en rolig vej og i et dejligt område.
Andelsboligen er bygget i 1990 og fremstår med klassisk arkitektur. Andelen har en nydelig have, hvor der er plads til børnenes boldspil og diverse aktiviteter. Der medfølger også en hyggelig pavillon, som gør det muligt at tage kaffen med ud og sidde i læ i de skønne omgivelser.
De hyggelige omgivelser fortsætter inden døre, hvor en lys og veldisponeret bolig udfolder sig i et plan på 98 kvadratmeter. Boligen er løbende blevet moderniseret og med en nyligt installeret luft-til-luft varmepumpe. Indenfor finder man 3 gode og rummelige værelser, hvilket gør den perfekt til den lille børnefamilie. Dertil kommer de dejlige opholdsrum i form af et lyst køkken/alrum, hvor der er fin plads til et spisebord til hele familien. Fra køkkenet kan du gå direkte ind i den hyggelige og lyse stue, som giver anledning til mange hyggelige aftenener.
Er du til en dejlig og fredfyldt tilværelse? Så er den lille by Ørting lige noget for jer, som kun ligger fem kilometer syd for bylivet i Odder. Ørting er omgivet af den skønneste natur, som I kan finde i gåafstand fra jeres nye adresse. Her byder både skov og eng på gå- løbe- og cykelture.
Hvis I derimod sætter jer bag et rat, så kan I finde Østjyllands bedste badestrande i Saksild kun 15 min. væk.
Udover alt dette, så sikrer beliggenheden i Ørting, at Skanderborg og Horsens ligger 20 minutter væk i bil og 30 min. til Aarhus!
Boligen er indflytningsklar og er klar til at tage imod jer.
Derfor er der kun at sige: Velkommen til!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!