Askovvej 19, Åside,
4733 Tappernøje
Drømmer du om en bolig med sjæl og charme – tæt på både skov og åbne marker, men stadig med nem adgang til motorvejen? Så er denne hyggelige ejendom i rolige Åside måske noget for dig.På en fredelig villavej finder du denne velholdte villa på 140 m², der fordeler sig over 1½ plan med en funktionel og hjemlig indretning. Her får du blandt andet et lyst og rummeligt køkken/alrum med spiseplads, en hyggelig stue med brændeovn, samt et badeværelse med badekar. Dertil kommer en praktisk baggang med bryggersfunktion og to disponible rum.
På første sal finder du to gode værelser samt en møblerbar repos – ideelt som kontorhjørne, læsekrog eller legeområde. Ønskes et ekstra værelse, er det nemt at genetablere det tredje, som tidligere har været indrettet her.
Udenfor venter en dejlig, overskuelig have og ikke mindst en stor overdækket terrasse, hvor du kan nyde lange sommeraftener i læ og ro og benytte dig af ude-"baren". Ejendommen har desuden carport, udhus/skur og gode parkeringsforhold.
Ejendommen er beliggende i et naturskønt og børnevenligt område med kort afstand til motorvejsforbindelse mod København og Sydsjælland – perfekt for pendlere, der ønsker at bo tættere på naturen uden at give køb på hverdagslogistikken.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!