Karolinelunden 21,
4690 Haslev
Velkommen til Karolinelunden 21 – et dejligt og velindrettet enderækkehus, perfekt til parret eller den lille familie, der ønsker en lys og rummelig bolig med både komfort og funktionalitet i fokus.Huset byder velkommen med en praktisk entré og et gæstebadeværelse med bruseniche – ideelt til både gæster og hverdagens behov. Den store, lyse stue skaber et naturligt samlingspunkt og har et skønt lysindfald hele dagen. Herfra er der adgang til en skøn østvendt have, hvor morgensolen kan nydes med en kop kaffe.
Det store værelse giver mange muligheder – det kan let opdeles i to, hvis behovet opstår. Soveværelset har privat adgang til et rummeligt badeværelse, hvilket gør det til en perfekt forældreafdeling. Køkkenet er lyst og funktionelt med god skabsplads og plads til spisebord, så familien kan samles om måltiderne. Dertil kommer et praktisk bryggers med egen indgang og direkte adgang til carporten – ideelt til hverdagens praktik og nem adgang med indkøb.
Haven vender både mod øst og vest, så solen kan følges hele dagen – fra morgenkaffen til aftenhyggen. Her er både plads til leg, afslapning og grillmiddage i det fri.
Alt i alt et velholdt og attraktivt rækkehus i rolige omgivelser – klar til at danne rammen om jeres næste hjem.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!