Fjordbakken 13, Bisserup,
4243 Rude
Sommerhuset fremstår indflytningsklart med attraktive forbedringer, der gør boligen komfortabel og tidssvarende.Der er installeret en moderne varmepumpe fra 2026, som sikrer energieffektiv opvarmning året rundt. Indvendigt er køkkenalrummet i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er skiftet efter 2019 og fremstår moderne og indbydende klar til både hverdag og ferie. Der er lagt nyere klikgulv i hele huset, badeværelset er renoveret med gulvvarme, og huset rummer tre værelser.
Den tidligere overdækkede terrasse er inddraget til boligareal, hvilket giver ekstra kvadratmeter til stuen og skaber et lyst opholdsrum. I forbindelse med udvidelsen er der lagt nyt tag på denne del, mens resten af taget er fra 2009. Alle vinduer undtagen ét er skiftet efter 2019.
Udendørs er der en stor terrasse med god plads til hele familien. Haven er rummelig med flere hyggelige kroge til sol, læ og ro samt et drivhus.
Der er carport med tilhørende skur og gode opbevaringsmuligheder.
Området byder på smuk natur, fredelige omgivelser og kort afstand til børnevenlig strand samt hyggeligt havnemiljø med caféer og ishus. Gode muligheder for gåture, cykling og afslapning tæt på vandet.
Et skønt sommerhus, hvor både hus og beliggenhed indbyder til ægte feriestemning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!