Pilevej 6, Bønnerup Strand,
8585 Glesborg
På en rolig beliggenhed for enden af blind villavej i Bønnerup Strand, grænsende ud til den lokale grønsvær, udbydes her en spændende bolig med masser af muligheder. Inklusive boligens integrerede udestue er her i alt 228 kvadratmeter. Her foruden er her 70 kvadatmeter integreret garage/overdækning med direkte adgang til beboelsen - her vil de færreste mangle plads! Her er tale om boligen der bestemt ikke minder om naboens - en fuldmuret villa hvor den integrerede udestue/atriumgård giver et helt specielt præg på indretningen. Den vestvendte have byder på masser af plads til udfoldelser for hele familien. Her er energivenlig opvarmning i form af luft-til-vand varmepumpe.Boligen har helårsstatus, men vil nemt kunne anvendes som feriebolig med flexboligordningen.
Boligen er beliggende i nem gå-afstand til Bønnerup Havn, der rummer flere butikker, fiskehandler, ishus, restaurant mv. samt masser af atmosfære i det hyggelige havnemiljø med den klassiske danske fiskerikultur. Bønnerup har desuden en god børnevenlig badestrand samt supermarked. Endvidere er Bønnerup omgivet af skøn natur med bl.a. stisystemer langs kysten. I Glesborg, blot få minutters kørsel fra Bønnerup, finder man skole, sportshal og omfattende indkøbsmuligheder.
Indeholder:
Bryggers/baggang med adgang til garage, køkken i åben forbindelse med spisestue/alrum, stor vinkelstue, mindre stue/værelse med gennemgang, entré med gæstetoilet, forældre-soveværelse med eget badeværelse samt tre regulære værelser. Fra alrum og dagligstue er her udgang til lækker atriumgård/havestue med udgang til haven.
En unik villa der skal opleves på en fremvisning!
Varme: Varmepumpe (luft/vand) + el-gulvvarme i badeværelse
Vand: Privat/alment
Kloak: Offentlig
Vej: Privat/fælles

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!