Vesttoften 24, Selkær Mølle,
8585 Glesborg
Charmerende og velholdt fritidshus på rolig beliggenhed i Selkær Mølle. Huset fremstår klar til ibrugtagning for de nye ejere, og har nyligt fået udskiftet bl.a. tag, monteret vedligeholdsfri udhæng, lavet ny træterrasse, monteret varmepumpe mv. Her er tale om et rigtigt sommerhus i den helt klassiske stil, med god plads til en familie. Den store grund indbyder til fri leg og udfoldelser for børn og voksne i alle aldre, og rummer masser af muligheder. Sommerhusområdet Selkær Mølle er udstykket i plantagen ved den gamle mølle i Selkær.. Den gamle mølle er længe borte, men sommerhusområdet trives i bedste velgående. Et hyggeligt og fredfyldt sommerhusområde, præget af skøn natur og masser af dyreliv. Her mærker du med det samme at pulsen daler når du ankommer! Området kan ikke prale af egen badestrand, men har til gengæld flere af Djurslands bedste badestrande beliggende indenfor 15 minutters rækkevidde i bil. Omfattende indkøbsmulighed finder man i Glesborg, blot få minutters kørsel fra området og Djurs Sommerland mv. er indenfor kort afstand i bil.
Huset indeholder:
Entré, åbent køkken/opholdsrum med udgang til terrasse mod syd, to soverum samt toilet. Integreret i boligen med separat adgang finder man ekstra soverum samt badrum med brus. Til huset høre flere gode udhuse med fin plads til diverse opbevaring, og flere skønne terrasser/kroge med plads til udendørs hygge.
Et skønt sted i et prisleje hvor alle kan være med! Kontakt os for en uforpligtende fremvisning.
Varme: Varmepumpe (luft/luft)
Vand: Privat/fælles
Kloak: Offentlig (regnvand nedsives)
Vej: Privat/fælles
Udlejning: Ej tilmeldt udlejning
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!