Møllevej 24, Bønnerup Strand,
8585 Glesborg
Få ejendomme i lokalområdet omkring Bønnerup Strand besidder en historik og genkendelighed som "Krudthuset" på Møllevej 24. Her er tale om en unik perle i første parket i Bønnerup, hvor beliggenhed og udsigt er lige så unik som ejendommen i sig selv. "Krudthuset" som ejendommen igennem mange år har været kendt som i folkemunde, eller "Strandhuset" som ejendommen fra oprindelsen har været benævnt, er i sin oprindelige form opført på grunden i 1776. De lokale annaler giver mange sjove historier omkring ejendommen, der har fået sit navn "Krudthuset" eftersom historien indikerer, at ejendommen har tjent som krudtlager til Treå Mølles østre batteri under napoleonskrigene. Sidenhen har ejendommen blandt andet tjent som høkerforretning og gæstgiveri/kro op igennem 1800- og 1900-tallet. I nyere tid er ejendommen blevet omdannet til almindelig beboelse, og ejendommen tjener idag som flexbolig for nuværende ejere.Boligen har under nuværende ejere set en gennemgribende opdatering fra 2005 og frem til idag, og fremstår i en velholdt og indbydende stand. En opdatering der både er sket med omtanke for den oprindelige stil, men også med tanke på energien, idet ejendommen opvarmes med luft til vand varmepumpe. Ejendommen har status som helårsbolig, men vil med fordel kunne tjene som fritidsbolig med flexboligordningen.
Beliggenheden i første række sikrer en fabelagtig panoramaudsigt til havet! En udsigt der i dette tilfælde er helt uhindret af trafik, da ejendommen i modsætning til de fleste boliger ved kysten i byen ej har vej imellem bolig og hav. Fra hus og grund er her ligeledes smuk udsigt til lystbådehavnen mod øst. Den store grund består af to matrikler på i alt 5417 kvadratmeter. Arealet er omfattet af flere fredninger eftersom arealet mod øst tidligere har huset førnævnte kanonbatteri.
Bønnerup Havn rummer flere butikker, fiskehandler, ishus, restaurant mv. samt masser af atmosfære i det hyggelige havnemiljø med den klassiske danske fiskerikultur. Bønnerup har desuden en god børnevenlig badestrand samt supermarked. Endvidere er Bønnerup omgivet af skøn natur med bl.a. stisystemer langs kysten. I Glesborg, blot få minutters kørsel fra Bønnerup, finder man skole, sportshal og omfattende indkøbsmuligheder.
Ejendommen indeholder:
Stueplan:
Entré, badeværelse med brus, stort køkken/alrum med smuk udsigt til havet, 2 regulære værelser, baggang/bryggers samt hyggelig opholdsstue.
Husets opdelte førstesal byder i alt på repos, tre rummelige værelser, badeværelse samt sauna.
En bolig med en helt unik atmosfære der skal opleves på en fremvisning! Kontakt Christian for yderligere info på 86387800.
Varme: Varmepumpe - luft/vand
Vand:Privat/alment
Kloak: Offentlig
Vej: Offentlig
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!