Vikingebanke 18, Bønnerup Strand,
8585 Glesborg
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - sådan lyder mantraet i diverse boligprogrammer. Den kan vi i høj grad tilbyde her! Tilmed med et lækkert, velholdt hus på 151 kvadratmeter og dobbelt carport ved siden af. Er det havudsigt du er på jagt efter, vil vi vove den påstand at du får svært ved at finde en meget bedre beliggende grund i Bønnerup - set bort fra grundene på de forreste rækker. Her er tale om en højt beliggende grund med smuk panoramaudsigt til havet og havnen, og et lækkert view ud over området. Selve huset er oprindeligt opført af Vola-gruppen, så diverse VVS-armaturer i huset er af mærket Vola.Huset er rummeligt, og rummer fin plads til den store familie der ønsker et lækkert sommerhus med en beliggenhed lidt udover det sædvanlige. Tilmed bidrager størrelsen og det store spa-sauna rum til et godt potentiale for udlejning.
Bønnerup Strand er et af de mest eftertragtede sommerhusområder i Norddjurs og med god grund. De
naturskønne omgivelser og det hyggelige havnemiljø tiltrækker hvert år turister og feriegæster fra nær og
fjern. Nyd en forfriskende dukkert på den børnevenlige badestrand, eller tag en tur på mountainbiken
langs kyststien mod enten Fjellerup eller Gjerrild. Området byder på egen indkøbsmulighed, flere
spisesteder og butikker og her er selvfølgelig rig mulighed for at købe en stor is!
Huset indeholder:
Entré, lækkert køkken/opholdsrum med brændeovn og panoramaudsigt via de store vinduespartier, 4 regulære soverum samt to badeværelser hvoraf det ene er indrettet med wellness afdeling med stor, indbygget spa og rummelig sauna. Integreret i boligen finder man teknikrum/depot der blandt andet rummer filtreringsanlæg til spa-badet.
På begge sider af huset finder man skønne terrasser, hvor udsigtsterrassen er delvist overdækket. Den dobbelte carport byder på stort, integreret udhus samt god plads til at to biler kan holde under tag.
Et hus og en beliggenhed lidt udover det sædvanlige! Kontakt os for nærmere info og fremvisning på 86387800.
Opvarmning: El-varme, varmepumpe, brændeovn
Vej: Privat/fælles
Vand: Privat/alment
Kloak: Nedsivning
Udlejning: Huset udlejes via Sol&Strand
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!