Trinderupgård 54, Grønbæk,
8643 Ans By
Her får I et ægte fristed omgivet af skov, åbne marker og et rigt dyre- og fugleliv. Beliggenheden er rolig og ugenert i det populære sommerhusområde Trinderupgård, hvor stilheden fylder, og hverdagen stille glider i baggrunden. Her er det ikke unormalt at se rådyr i kanten af haven eller høre fuglene fra morgenstunden. Huset rummer 110 m² og byder på masser af sjæl og charme. Det er et sted, hvor man sænker skuldrene og hurtigt føler sig hjemme. Her er plads til nærvær, gode samtaler og dage, der får lov at gå lidt langsommere.Indenfor er stemningen lys og indbydende. Fra entréen er der adgang til et godt soveværelse, et pænt og funktionelt badeværelse samt et praktisk bryggers med egen udgang, som er rart efter en tur ude i naturen. Videre åbner huset sig op i det store leverum, hvor køkken, alrum og stue ligger samlet. De store vinduer trækker lyset og omgivelserne helt ind, og der er et fint kig til haven og det grønne omkring. Herfra er der udgang til træterrassen, som er delvist overdækket og giver mulighed for at sidde ude det meste af dagen – hvad enten det er med morgenkaffen eller en stille aften, mens naturen falder til ro omkring jer.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!