Lejsgaardsvej 2,
8643 Ans By
FRITIDSHUS MED STOR NATURGRUND TÆT VED GUDENÅEN OG ALLING Å!Ganske nær åens rislende vand og på stor naturgrund, finder I dette velplacerede fritidshus, der er omgivet af fantastisk natur. Ja, her får I et helt særligt fristed, hvor I straks vil komme ned i gear og glemme alt om hverdagens trummerum, og hvor naturen på smukkeste vis inviteres indenfor – perfekt til jeres kommende ferier og mange forlængede weekender.
Adressen er Lejsgaardsvej 2, og her ligger et anderledes, charmerende fritidshus opført i et plan. I træder ind i et meget velholdt og nydeligt sommerhus med garage. I får ligeledes glæde af den store grund, hvor I er sikret et skønt udeliv – her kan familiens yngste medlemmer lege vandkamp på de hede sommerdage eller gå på jagt efter nye legekammerater i det trygge sommerhusområde henne på Trinderupgård, mens de voksne læner sig tilbage i havemøblerne og nyder de omgivelser nær naturen, som ses fra de gode terrasser, der følger solens bane.
En stor garage giver også masser af muligheder!
Naturen og haven har I selvfølgelig også glæde af indendørs takket være de store vinduespartier, der ligeledes sikrer et sublimt lysindfald. Planløsningen viser sig med et stort og hyggeligt opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstue, hvor der er plads til samvær og nærvær, og dertil kommer selvfølgelig 1 værelse samt stort badeværelse. Der kan let etableres flere værelser. På grunden findes ligeledes overdækket terrasse hvor morgenkaffen kan nydes til fulde.
Dette fritidshus ligger blandt langstrakte vidder, og området emmer af hygge. Som tidligere nævnt er åen beliggende et ikke langt fra hoveddøren, hvor man kan sejle i kano, fiske eller bare nyde en frisk dukkert.
Samtidig er det bare et plus, at man er tæt på både Herning, Viborg, Aarhus og Silkeborg.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!