Trinderupgård 67, Grønbæk,
8643 Ans By
I det attraktive sommerhusområde, Trinderupgård, bliver I budt velkommen af en hyggelig indkørsel til en fantastisk naturgrund på intet mindre end 3.360 kvadratmeter. Grunden er smukt omkranset af høje, flotte træer, som skaber en dyb skovro og masser af privatliv. Her kan feriedagene flyde afsted i jeres egne solkroge, med en hængekøje mellem træerne eller samlet omkring bålet om aftenen. Den store grund giver de absolut bedste betingelser for at leve livet udendørs og mærke naturen helt tæt på.Det er udelivet og den uformelle feriestemning, der er i centrum her. Der er lagt op til, at måltiderne kan rykkes ud i det fri ved udekøkkenet, og efter en lang dag, kan I skylle jer under en af de to udendørsbrusere under åben himmel.Midt i den grønne oase ligger et autentisk sommerhus fra 1962 på 48 kvadratmeter samt et fint lille anneks på 11 kvadratmeter, hvor der er plads til teenagere eller overnattende gæster, der vil vågne op til fuglesang.
Husets absolutte hjerterum er det store køkkenalrum, hvor den helt rigtige sommerhuscharme folder sig ud. Her er der god plads til at samles i sofaen omkring brændeovnen, og de store vinduespartier giver et fantastisk kig ud til skovens dybe ro. Udover alrummet rummer huset et soveværelse, et værelse med køjesenge og et funktionelt badeværelse.
Når I vil på opdagelse, er der masser af muligheder i nærområdet. Her er skøn natur langs Alling Å; og som en hyggelig lille bonus har grundejerforeningen sit eget engstykke mod åen, hvor man kan nyde både natur og dyr. I den hyggelige by Ans, som kun ligger otte minutters kørsel væk, finder I både indkøbsmuligheder og Ans Søbred. Trænger I til mere liv, er der heller ikke langt til Silkeborgs gode forretnings- og caféliv.
Velkommen til Trinderupgård 67; et ægte fristed midt i naturen.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!