Vindumvej 54,
8850 Bjerringbro
Så byder denne klassiske murermestervilla fra 1933 på sjæl, potentiale og natur. Ejendommen har de karakteristiske og smukke detaljer i murværket, som straks giver huset karakter Hvis du drømmer om at sætte dit eget præg på indretningen, er dette det ideelle udgangspunkt, hvor du kan forme rammerne helt efter dit eget hoved.Indenfor mødes du af et lyst og indbydende køkken med en hyggelig spiseplads. Herfra er der adgang til den skønne, rummelige stue, som har en fantastisk størrelse med rigelig plads til at indrette både en behagelig opholdsafdeling og en stor spisestue, hvor der er masser af hjerterum. Stueetagen rummer desuden et godt soveværelse samt et godt badeværelse.
Boligen varmes op med den hyggelige pilleovn, som er smart koblet direkte til husets vandbårne varmesystem. Opvarmningen suppleres med en luft/luft varmepumpe.
Hvis du har lyst til at udvide boligarealet, byder huset på en mulighedsrig førstesal. Heroppe er rammerne sat til, at du kan etablere ekstra værelser samt endnu et badeværelse helt efter jeres egne behov.
Udendørs venter en stor og fuldstændig ugenert have, hvor privatlivet er i højsædet. Her finder du også et hyggeligt havehus, som bliver det perfekte sted at søge ind på de kølige aftener, mens du stadig nyder den smukke, åbne udsigt over de tilstødende marker, der strækker sig så langt øjet rækker.
Beliggenheden i den hyggelige landsby er ideel for dig, der værdsætter fred, ro og frisk luft. Du bor i et utrolig roligt område ganske tæt på Vindum Skov, som med sine tre markerede vandreruter indbyder til skønne, fredelige gåture under trækronerne. Selvom naturen er i baghaven, er hverdagens logistik utrolig nem, da bussen stopper tæt på ejendommen. Busforbindelsen kører direkte til både Bjerringbro og Rødkærsbro, hvor du finder alt i indkøb, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Skole- og institutionslivet er ligeledes let tilgængeligt, da bussen stopper direkte ved både Børnehaven Tanglopperne, Tange Friskole samt Gudenådalens Friskole og Fribørnehave.
Her får du med andre ord en solid ejendom med uendelige muligheder for at forme dit nye, trygge hjem i perfekt balance mellem landlig idyl og en velfungerende infrastruktur.
Velkommen til en bolig, der skal opleves.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!