Oddervej 3,
8370 Hadsten
Nu kan I flytte ind i en velrenoveret murermestervilla fra 1934, der har en central placering i Hadsten på en lukket villavej. Boligen fremtræder i flot stand med mange fine detaljer i indretning, og I kan for eksempel glæde jer til en smuk stuk i spisestuen og stuen.Denne stemningsfulde villa er indrettet med et pænt og funktionelt køkken, hvor I kan etablere en spiseplads, da rummet har en god størrelse. Der er installeret alt i hårde hvidevarer, så hverdagen bliver så komfortabel som muligt, og elementerne er holdt i en tidløs stil, der klæder ejendommen. Spisestuen er et behageligt rum med et skønt lysindfald fra syd, og et sæt franske døre åbner ind til stuen, som byder på en charmerende karnap. En tilbygning med egen indgang kan fungere som den perfekte børneafdeling med to store værelser med hems, og fra den indbydende entre snor trappen sig op til første sal. Her kan I tilgå et badeværelse med bruseniche, mens der også er opført et soveværelse med synlige loftsbjælker, og dertil har huset en funktionel kælder med badeværelse og disponible rum.
Med til ejendommen hører en stor have, hvor I kan nyde tilværelsen på terrassen i sommermånederne, mens børnene leger på græsplænen. Omgivelserne er helt ideelle til afslapning, og der er plads til både grillen og havemøblerne på terrassen, som vender mod sydvest. Huset giver et godt førstehåndsindtryk fra vejen, og der er opført en stor carport med skur, hvor bilen kan holde i tørvejr.
Hadsten har alt, hvad I får brug for i hverdagen af indkøb, skoler og børnepasning, så det vil være nemt at få hverdagen til at hænge sammen. Byen har et rigt butiksliv med blandt andet boghandel og isenkræmmer, og Kulturhuset Sløjfen sørger sammen med biografen for de kulturelle tilbud. Omkring Hadsten finder I flere grønne områder, hvor I kan opleve naturen og gå lange ture, og det tager blot fem minutter at køre til den nærmeste motorvejstilkørsel, når I ønsker at besøge andre dele af landet.
En flot murermestervilla, som vi glæder os til at introducere jer til – kontakt os gerne for en fremvisning.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!