Kirkevej 23,
8370 Hadsten
På Kirkevej 23 ligger en særdeles spændende og mulighedsrig murermestervilla med mange gode boligkvadratmeter. Selve villaen tilbyder nemlig 153 veldisponerede etagemeter, der fordeler sig over tre etager, og kælderen er brugbar samt godt indrettet. Om end I ønsker at samle boligen igen til én boligenhed eller udleje dele af boligen, så er der rig mulighed for det – kig med!Villaen hedder Terra Nova, som er en betegnelse, man bruger om nyopdagede planeter, hvor der er mulighed for, at det kan være en ny Jord. Med denne fine tanke i baghovedet, bør I sætte jeres lid til huset, da dette sætter rammen for nye begyndelser – og samtidig for et sted, der bør udforskes.
Når I ankommer til adressen, kan hele forhaven med fordel anvendes til indkørsel, så der er plads til flere biler. Herfra kan I træde indenfor, hvor der ligger et gæstetoilet i forbindelse med gangen. Dertil fås to store værelser samt køkken og stue i ét med godt indretningspotentiale. Fra køkkenet kan I gå ud i den glasbeklædte udestue med fortryllende lysindfald og udgang til terrassemiljøet.
Husets øverste niveau byder på et badeværelse med separat brus og toilet, mens køkkenet viser sig med fin arbejds- og opbevaringsplads og vaskemaskine. Dertil fås et stort opbevaringsrum, et stort værelse og en rummelig stue med skønt lys, der kommer ind fra flere sider. Det nederste niveau viser sig med et stort badeværelse med separat brus og vaskerum, to store værelser, et køkken og en stue med kig mod haven.
Udvendigt kan I både se frem til en grøn havegrund med en stor plæne med plads til leg og udfoldelse. Desuden er der flere sol- og hyggespots omkring på grunden, og terrassemiljøerne er også rigtig skønne med forskellige niveauer og direkte trappe til haven.
Beliggenheden er også rigtig attraktiv, da I kommer til at bosætter jer i kort afstand til centrum af Hadsten. Der er gode offentlige transportmuligheder nær hjemmet i form af bus langs Kirkevej, mens der er 600 meter til Hadsten Station. For at hverdagen bliver ekstra bekvem, er der kort til både skole, daginstitution og fritidstilbud, og naturen kan nydes i Lilleåparken.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!