Hallendrupvej 18, Hallendrup,
8370 Hadsten
Nu udbyder vi en skøn firelænget gård med et charmerende stuehus, der fremtræder i moderniseret og velholdt stand. Her kan I skabe jeres eget fristed med masser af plads - også til hestene - og der er anlagt en indhegnet have med en vestvendt terrasse.Stuehuset er oprindeligt fra 1879; det indeholder en entre med adgang til et gangareal, der bl.a. fører videre til et moderniseret spisekøkken. Det er holdt i et tidløst design med hvide fronter, og alle hårde hvidevarer er installeret, inklusiv en opvaskemaskine. Dertil kan I træde direkte ud på den overdækkede terrasse, og et sæt dobbeltdøre åbner ind til en lys og behagelig stue, hvor I kan trække jer tilbage efter endt arbejdsdag. Husets badeværelse er stort og etableret med både brus og badekar; her er der gulvvarme, ligesom i køkkenet og entreen. Dertil består boligen af tre værelser, samt en mulig ekstra lejlighed i den ene ende af boligen. Sælger er her ved at opføre køkken og badefaciliteter, som I sammenhold med det tilstødende værelse, vil fungere som en perfekt teenageafdeling, og/eller separat lejlighed. Der skal påregnes nogle arbejdstimer i disse rum - sælger har dog tilkøbt materialer samt inventar som evt. kan medfølge.
Gårdspladsen kan indrettes med mange fine kroge, hvor solen nydes i sommermånederne, og haven vil selvfølgelig også blive et dejligt sted at slappe af, når I har mulighed for det. Udbygningerne kan anvendes på et utal af måder, inklusiv hestehold, da der også hører 1 HA til heste med til ejendommen. En fin garagebygning sikrer, at bilen kan holde i læ for vejr og vind, og stuehuset er vedligeholdt med nyere vinduer og døre.
Med denne beliggenhed vil I være tæt på naturen og kan nemt opsøge omegnens skønne landskaber med åbne marker og fine skove. Voldum er den nærmeste by, hvor I finder friskole, børnehave og indkøb, og da det kun tager 6 minutter at køre derhen, kan hverdagens behov også nemt dækkes. Skolebussen stopper desuden lige i baghaven, så børnene nemt og sikkert kan fragte sig til både Voldum og Hadbjerg skole - hvorfra man evt. kan køre med videre til skole i Hadsten. Dertil vil I blot have 30 minutter til Aarhus, 20 minutter til Randers, og 10 minutter til Hadsten, så det er muligt at pendle.
Vi glæder os til at se jer til en fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!